EU har en køreplan for ligestilling 2006-10. Planens hovedpunkter omfatter økonomisk uafhængighed, bedre forening af privat- og arbejdsliv, fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder i beslutningsprocesser, udryddelse af kønsbestemt vold og menneskehandel og udryddelse af fastlåste kønsrollemønstre i samfundet. Ligestilling er også et emne for Etuce, der er en sammenslutning af de europæiske lærerforeninger. Etuce har netop afholdt en konference med fokus på ligestilling i relation til organisationsarbejde og lærervilkår.

I DLF nedlagde vi vores ligestillingsudvalg i begyndelsen af 90'erne. Dengang besluttede vi, at ligestilling skulle indgå som et aspekt i alt vores arbejde.

Det fokus, der aktuelt er på ligestilling, har gjort, at vi har besluttet at foretage en ­status på ligestilling og ligeværd inden for vores område. Det er vi i gang med, vel vidende at alt ikke kan opgøres i tal.

Statistikken siger, at i folkeskolen er 68 procent af lærerne kvinder. Skolelederne udgøres af 1.004 mænd og 471 kvinder. Af viceinspektørerne er 1.233 mænd og 503 kvinder. 438 mænd og 597 kvinder er afdelingsledere, og tallene for konsulenter er 603 mænd og 606 kvinder. Altså en mere eller mindre skæv kønsfordeling over hele linjen.

Det samme viser sig, når man ser på mænds og kvinders repræsentation i toppen af organisationsarbejdet i DLF. Seks ud af 18 almindelig valgte hovedstyrelsesmedlemmer er kvinder, og af de 78 kredsformænd er der 30 kvinder.

Mænd går i højere grad end kvinder efter lederstillinger og indflydelse, mens kvinderne foretrækker undervisningen og den tætte kontakt med eleverne, er den umiddelbare konklusion. For i vores verden er der vel ikke tale om ulige muligheder?

Etuce-konferencen klargjorde, hvor store forskelle der er i de europæiske lande hvad angår løn, barsel, børnepasningsmuligheder og syn på muligheder for at engagere sig i for eksempel organisationsarbejde. Indtrykket er, at vi er kommet langt i Danmark.

Men vi har en skævhed i forhold til lederjob og deltagelse i organisationsarbejde. Om det er et udtryk for manglende ligestilling, der kræver kønskvotering, kan diskuteres. Mere interessant i diskussionen om ligestilling mellem mænd og kvinder er det måske, at lærerfaget er på vej til at blive et kvindefag. Den udvikling er der ingen, der kan have interesse i. Derfor er det vores største udfordring at yde en indsats for, at mange flere mænd vælger lærerjobbet.

Indtil da må balancen søges i en ligelig fordeling af mænd og kvinder på alle poster. |