Bogen "Specialundervisning på hovedet" ser jeg som et velkomment bidrag til en debat, hvor vi lærere kan få mulighed for refleksion over det, vi foretager os i vores dagligdag. Efter at have læst bogen funderer jeg over, hvorfor jeg griber tingene an på en bestemt måde i min dagligdag.

Bogen præsenterer praksisbeskrivelser fra lærere og deres undervisningsforløb samt mere teoretiske kapitler med udgangspunkt i udviklingsarbejder på 13 specialkostskoler for unge med særlige behov. Efterskoletanken på skolerne har udgangspunkt i livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Bogen henvender sig derfor primært til lærere på specialkostskoler, men den kan samtidig give inspiration til, hvordan folkeskolen kan tage vare på elevernes almene dannelse som borgere i et demokratisk samfund. Bogen er især brugbar for lærere på de ældre klassetrin i folkeskolens specialklasser og til linjefaget i specialpædagogik.

Som en af lærerne i kapitlet "Cyklen som demokratisk dannende" fortæller, skal eleverne selv kunne tage cyklen ned og melde sig ind i en lokal idrætsklub, efter at skolen har sluppet dem. Det interessante er her, hvordan lærerne får det alment dannende ind i et forløb med for eksempel et tema om cykler? Det belyses her både praktisk og teoretisk.

Bogens force er, at der både er teoretiske bidrag og mere praktisk funderede bidrag. Det er, som det står i forordet til bogen, ikke en bog med redskaber til praksis. Derimod er det en bog, der får én til at reflektere over egen praksis og det alment dannende perspektiv.