Det er i år 100-året for Sofie Madsens fødsel. Sofie Madsen, hvis navn mange psykologer og specialpædagoger, der har kontakt med Sofieskolen, mindes om i det daglige. At hun grundlagde Himmelev Behandlingshjem for autister, er der måske færre, der ved.

Sofie Madsen var, hvad vi i dag ville kalde en iværksætter. Men hun var mere end det, et exceptionelt menneske med helt enestående evner og talenter, der udrettede en banebrydende indsats, før diagnosen autisme blev fremlagt videnskabeligt.

Sofie Madsen arbejdede ud fra et menneskesyn og en pædagogik, der var helt forskellig fra hendes samtids forståelse for og holdninger til børn, der er anderledes. Hun betragtede autisme som en beskyttende faktor i den sjælelige udvikling og beskriver selv sin pædagogik således: 'I stedet for at indtage den overleverede dømmende opdragerholdning, oplevede jeg mig som et medmenneske, der ikke uddelte ros og belønning, men som medlevende deltog i barnets skuffelse, når det gik galt, og som glædede sig med det, når noget lykkedes.'

Stine Bitsch-Larsens bog yder hende fuld retfærdighed uden at glorificere hende. Den er skrevet med stor indsigt og indlevelse og bygger på grundige studier og interview. Den er opbygget kronologisk og rummer en række levende beskrivelser af børn, som har været i Sofie Madsens hænder og varetægt.

Disse beskrivelser er unikke iagttagelser, som vidner om stor indføling i de autistiske børns reaktioner. Fra et pædagogisk synspunkt er der her en helt enestående mulighed for at få indsigt i nogle af de mønstre, der karakteriserer autistiske børns handlinger og forestillingsverden.

Bogen er let læst og så velskrevet, at jeg havde svært ved at lægge den fra mig. Selv om den handler om de anderledes børn, har den bud til folkeskolens lærere i dag og i morgen. Sofie Madsens måde at møde børn på går aldrig af mode for den lærer eller pædagog, der ser et større formål med at beskæftige sig med børn. I vore AFEL-tider (Ansvar For Egen Læring) kan det være et memento at læse om et engageret menneske, som i 1961 satte følgende som sit motto for sit arbejde:

'Vi gør os nyttige for barnets formål'.