Bogen fokuserer på sundhedsområdet, ældreplejen, den kommunale socialforvaltning, det pædagogiske område og folkeskolens specialundervisning. Ergoterapeut MSc Lilly Jensen og klinisk psykolog Svend Erik Jensen er de gennemgående forfattere, men en række medarbejdere fra fagområderne bidrager også. Endelig bidrager borgere med deres beskrivelse af samarbejdet med den enkelte medarbejder.

Bogen giver et kort rids af de organisatoriske forhold i folkeskolens specialundervisning samt intentionen om, at den almindelige undervisning i folkeskolen skal være rummelig. Siden 1980'erne har der været en stigning i antallet af elever, der indstilles til specialundervisning. Er der tale om ligeværdig behandling af elever og forældre, hvis op mod 20 procent indstilles til specialundervisning? Hvad årsagen er til denne udvikling, gives der ikke klare svar på, men der peges på, at en lang række ændringer i folkeskolen er gennemført meget hurtigt og ikke efter en demokratisk proces, som har involveret skolens daglige aktører. Skolen skal ledes som en privat virksomhed med dokumenteret effektivitet gennem blandt andet test. Det kan mindske rummeligheden i forhold til elever med særlige behov. For at sikre et ligeværdigt samarbejde med forældre og børn i en udskilningsproces mod specialundervisning må den enkelte skole fokusere på dette samarbejde.

Den første tredjedel af bogen er teoridelen med begrebsafklaring, værdiafklaring samt arbejdsrammernes betydning for et ligeværdigt samarbejde. Forfatterne påpeger, at den markedsorienterede og bureaukratiserede tilgang til de offentlige ydelser samt den øgede brug af diagnoser, der berettiger fastlagte ydelser, ændrer grundlæggende værdier i samfundet. Det moralske ansvar for medborgeren presses af det økonomiske og administrative ansvar. Borgere, der falder uden for en diagnose, mødes med en minimeret ligeværdighed.

Bogen indeholder en lang række praksisbeskrivelser fra den offentlige sektor, hvor de grundlæggende organisatoriske forhold og praksis beskrives. Ud over dette beskriver medarbejdere og borgere deres oplevelse af samarbejdet. Et samarbejde, hvor flere borgere har oplevet umyndiggørelse eller mistænkeliggørelse. I den afsluttende del af bogen beskrives metoder til implementering af ligeværdighed i det daglige samarbejde. Til sidst findes en omfattende litteraturliste.

Det store antal bidragydere gør, at bogen fremtræder som ujævn. Det medfører, at der er betydelig forskel mellem de teoretiske afsnit og praksiseksemplerne. Anvisningerne på ligeværdigt samarbejde er ikke baseret på de teoretiske afsnits terminologi.

Bogen henvender sig til de faggrupper, der hver dag står ansigt til ansigt med borgere inden for sygehusbehandling, rehabilitering og specialundervisning. Som specialundervisningslærer er det begrænset, hvor meget udbytte jeg har af læsningen. Relevansen vil i højere grad være hos ledelsen, hvor de nødvendige rammer for et ligeværdigt samarbejde skabes.