Rita Møller Nielsen har i hele sit arbejdsliv arbejdet med udviklingshæmmede. Hun begyndte sit arbejdsliv i 1964, hvor hun uddannede sig som omsorgsassistent på Ebberødgård. Senere flyttede hun til Brejning, hvor hun arbejdede frem til sin pensionering. Bogen skildrer derfor udviklingen fra store institutioner under Åndssvageforsorgen til små bosteder drevet af amterne. På åndssvageinstitutionerne regerede den stedlige overlæge, og synet på udviklingshæmmede indebar, at magtovergreb var accepteret. Udlægningen af særforsorgen medførte, at andre medarbejdergrupper kom til at præge institutionerne. Det blev pædagogernes arbejdsområde.

Bogen har som udgangspunkt dagbogsform. De første årtier beskrives ud fra de enkelte årtier samt med fokus på forskellige temaer, mens de sidste år i højere grad har dagbogsformen. Dette er samtidig den periode, hvor forfatteren er konstitueret som leder for flere mindre boinstitutioner på det tidligere Brejning.

Forfatteren er en ildsjæl, der specielt i den sidste del af sit arbejdsliv har kæmpet for gode livsvilkår for demente udviklingshæmmede. Et engagement, man kun kan beundre; men det bliver trivielt at læse minutiøse dagbogsoptegnelser om de mange ledelsesopgaver, møder og kurser.