Det hele startede egentlig i en dialog mellem et af elevernes oplæringssteder – et af Vejle Kommunes plejecentre. Her udtrykte personalet en frustration over, at de havde nogle store udenomsarealer, som aldrig blev brugt, og som de rigtig gerne ville bringe mere i spil i forhold til borgerne. 

En af udfordringerne er, at brugen af natur ikke er skrevet ind i målene for nogle af fagene på sosu-uddannelserne, så de mange sosu-uddannede kommer ud fra sosu-skolerne uden kompetencer i, hvordan naturen kan benyttes som en medspiller til at fremme menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed og trivsel. 

Så på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens satte de sig derfor for at ændre på tingenes tilstand – og kigge alle fagenes mål igennem og se, hvordan natur kan tænkes ind i undervisningen. 

”Samtidig satte vi os selv det benspænd, at hvis vi kan integrere natur i undervisningen her hos os på matriklen i Vejle - på en treetagers skole midt på en parkeringsplads med en tagterrasse som eneste udendørs åndehul - så kan det skaleres op og bruges alle steder”, forklarer Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. 

En skalerbar model 

Der blev formuleret en projektbeskrivelse, og i 2023 bevilgede A.P. Møller Fonden de nødvendige midler på 14,6 millioner kroner til, at de store tanker kunne få luft under vingerne. 

For målet er en skalerbar model for integration af natur i alle fag på sosu-skolerne, som i sidste ende vil kunne bruges på alle sosu-skoler. 

Så sosu-elever kan lære at arbejde med naturen i et sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende perspektiv. Og den naturintegrerede undervisning kan styrke de studerendes læringsudbytte, livsmestring og forhåbentlig gennemførelse af en sosu-uddannelse. 

”Vi læner os op ad viden især fra grundskolen, hvor vi ved, at undervisning i naturen kan bidrage til elevernes kropslige læring. Samtidig kan naturen have understøttende effekter i forhold til elevernes trivsel og velbefindende – og dermed få flere til at gennemføre”, siger Jacob Bro. 

Velfærdshave som øvebane 

Projektet indeholder blandt andet bygning af et udendørs undervisningsrum; Velfærdshaven på skolens tagterrasse og kompetenceudvikling for både alle sosu-undervisere på matriklen i Vejle og kommunens oplæringsvejledere ude i praksis. En kompetenceudvikling, som medarbejdere fra forskergruppen Natur, Sundhed & Design på Københavns Universitet står for. 

Lige nu er alle underviserne i gang med at forberede undervisningsforløb til at lægge ud i naturen. 

”Vi bygger taghaven her i løbet af foråret, og efter sommer er vi køreklar, og derfra vil alle undervisere i alle fag have skemalagt undervisning i taghaven, og det er hele året rundt”, fortæller Jacob Bro. 

Taghaven er tænkt som en sandkasse og en øvebane til at simulere naturen. Hvor alle nødvendige remedier er til rådighed, og det hele er lettilgængeligt. 

”Når underviserne først har lavet undervisning på taget, kan de også bedrive undervisning i kommunens naturområder – for eksempel i Sundhedsskoven – bag sygehuset”, siger Jacob Bro. 

Aktiviteter i naturen 

Anne Marie Bech er underviser på matriklen i Vejle, og hun glæder sig over, at skolen sætter øget fokus på natur. 

”Der er meget forskel på, hvor meget underviserne her bruger naturen. Før jeg blev sosu-underviser, var jeg konsulent i kommunen – netop ansat til sundhedsfremme i naturen. Så jeg har tyvstartet lidt, for jeg bruger det allerede”, fortæller hun. 

Med undervisning i fagene ’psykisk sygdom og sygepleje’ samt ’sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering’ finder hun det helt oplagt at bruge naturen. I forhold til det sidste er et af fagmålene at lave aktiviteter med borgerne tilpasset deres funktionsniveau – og her er aktiviteter i naturen oplagte, mener hun.

”Typisk i skoleperiode 2 før praktik laver jeg et forløb, hvor eleverne skal fremlægge aktiviteter ude i skoven. Hvor vi bruger Sundhedsskoven som fremlæggelsesrum i forhold til, hvilke aktiviteter man kan lave med borgerne ude i naturen”, forklarer Anne Marie Bech. 

Hun peger på forskellige aktiviteter som at lave bål, bage snobrød, mindfulness-øvelser eller forskellige sanseøvelser. Som at smide skoene og gå på naturens underlag. Eller fokusere på, hvad man lytter til – fugle eller måske støj fra byen. 

Elever tager mere ansvar 

For hende som underviser er det tydeligt, at det at bruge naturen som undervisningsrum kræver ekstra forberedelse og stilladsering. Til gengæld giver det noget godt for eleverne. 

”De tager mere ansvar end i det normale undervisningslokale. Der er højere til loftet, så konfliktniveauet trappes ned, og der sker noget omkring det relationelle. Eleverne skaber nye relationer, og det giver virkelig noget til det sociale og til fællesskabet”, fortæller Anne Marie Bech. 

For hende er håbet, at projektet vil sørge for at afmystificere brugen af naturen for eleverne, så man om nogle år kan se, at flere borgere på plejecentre og i psykiatrien er ude i naturen. 

”Allerede nu kan jeg høre fra elever, at det er blevet lettere at invitere borgere i psykiatrien ud på en walk-and-talk i naturen, og de oplever, at det er lettere at holde en samtale i gang, fordi noget af samtalen er givet på grund af det, der sker i naturen. De oplever også, at det er nemmere at holde tavsheden ud, fordi naturens lyde giver et baggrundstæppe”, siger Anne Marie Bech. 

Blandet modtagelse 

For direktør Jacob Bro er håbet, at via kompetenceudviklingen kan alle skolens undervisere med tiden se ideen i den naturintegrerede undervisning. 

”Alt afhængig af fag har projektet fået en blandet modtagelse i lærergruppen, men det er klart, for det er en stor forandring, og der skal være en mening med det. Vi skal ikke sidde og lave medicinberegninger i naturen, så vi skal kigge i mål og temaer og finde ud af, hvor det giver bedst mening at arbejde med naturen”, pointerer Jacob Bro. 

Når projektet slutter i 2028, håber Jacob Bro, at alle skolens matrikler er oppe at køre med naturintegreret undervisning til gavn for både elever og borgerne i de respektive kommuner. 

Og så håber han, at andre sosu-skoler rundt i landet vil være inspireret til at arbejde med det samme. Metoder og erfaringer fra projektet bliver tilgængelige for alle, når projektet er slut.