Interview med tidligere elever på scenen i den store multisal. Forskellige simulationsscenarier spillet af ældre elever. Dilemmaer med kobling af teori og praksis. Samt helt basic viden om alt fra it-systemer til uniformer fra de enkelte kommuner direkte til de elever, der lige om lidt begynder i deres første oplæring. 

Sådan lyder fire af hovedelementerne på den onboarding-dag, som Sosu Nord siden juni i år har kørt som et fast element for samtlige deres elever på uddannelserne til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper. 

En onboarding-dag fra klokken 8-13.30 – som en helt almindelig undervisningsdag – for alle elever på de to uddannelser, ugen før de skal ud i deres første oplæring i en kommune. 

Før den samlede dag blev indført, var det de enkelte undervisere, der skulle huske at forberede eleverne til deres oplæring – sådan drypvis, når det passede ind i et travlt skema.

”Når eleverne flytter fra grundforløb, har vi dem kun to uger på hovedforløbet, inden de skal ud i oplæring, og der skal vi nå rigtig meget som undervisere. Så det giver en større overskuelighed og ro for underviserne, at dagen på den måde rammesætter oplæringen”, fortæller underviser på Sosu Nord Jesper Børsen. 

Mindsker praksischok 

For eleverne giver onboarding-dagen svar på en masse spørgsmål, en større kobling mellem skole og oplæring og ikke mindst en øget tryghed i forhold til, at de lige om lidt skal ud i et rigtigt job. 

Hvor spillereglerne og omgangsformen er helt anderledes end på skolen, og hvor hverdagen kan være travl og presset. 

”Onboarding-dagen er med til at mindske praksischokket, når eleverne går fra skole til oplæring på en arbejdsplads, og blandt andet det at møde tidligere elever, som også har været skræmte og nervøse, giver dem ro i maven”, siger Jesper Børsen. 

Ud over eleverne på vej ud i deres første oplæring deltager oplæringsvejlederne fra samtlige kommuner, der modtager elever ugen efter, plus minimum en underviser fra hver klasse.

”Netop samarbejdet mellem skole og arbejdsgivere er noget af det allerbedste, fordi det giver et meget bedre kendskab på tværs af skole og oplæring. Vi får tit kun elevernes syn på udfordringer i oplæringen. Med samarbejdet får vi et bedre kendskab til, hvad ansættelsesstederne oplever af udfordringer med eleverne”, fortæller Jesper Børsen. 

Kommer fra et større projekt 

Onboarding-dagen er vokset ud af et større projekt, som Sosu Nord har kørt fra 2020-2023 i samarbejde med 11 kommuner, Region Nordjylland samt Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg. 

I projektet har parterne gennemført fire forskellige pilotprojekter – alle med formål om at øge gennemførelsen på uddannelsen til social- og sundhedsassistent. 

Som det allerførste blev der gennemført en frafaldsanalyse – ud fra en tese om, at hvis frafald skal nedbringes, er det afgørende, at arbejdet baserer sig på reel viden om både frafald og årsager til frafaldet. 

Analysen viste et højt og stigende frafald – med et gennemsnitligt frafald på uddannelsen til social- og sundhedsassistent fra 31 procent i 2018 til 42 procent i 2020. 

Derudover viste analysen, at to tredjedele af frafaldet sker på hovedforløbet, mens eleverne er i oplæring – og i høj grad i første oplæringsperiode. 

Analysen pegede også på et stort praksis- og ansvarschok, når eleverne starter i den første oplæring, at mange elever føler sig uforberedte på, hvad der venter i oplæringen, og at eleverne i høj grad oplever skole og oplæring som to parallelle spor i uddannelsen – uden kobling og sammenhæng. 

Fire pilotprojekter 

Med frafaldsanalysen som bagtæppe gik parterne derefter ind i en udviklingsfase og endte med fire pilotprojekter. De fire titler var ’Overgangssamtaler’, ’Selv-efficacy’ ’Karakterdannelse og faglig stolthed’ samt ’Onboarding’. 

I ’Overgangssamtaler’ holdt kontaktlæreren samtaler med eleverne dels tre-fire uger efter oplæringsstart og tre-fire uger inden eleverne skulle tilbage til skolen. Eleverne var glade for samtalerne, men det logistiske arbejde med at få koordineret besøgene rundt på oplæringsstederne var svært og resursekrævende. 

I ’Selv-efficacy’ blev der på tværs af skole og oplæring arbejdet med et personligt tanke- og handleredskab med fokus på tanker og tro på egne evner og mestring som grundlag for adfærdsændringer. 

I ’Karakterdannelse og faglig stolthed’ blev eleverne inviteret ind til en temadag under deres oplæring, hvor der blev arbejdet med styrkekort og refleksionsspil med et mål om at styrke både eleverne eget udviklingspotentiale, deres faglige stolthed og de sociale relationer på tværs af eleverne. 

Efter projektet er afsluttet, arbejder kontaktlærerne videre med redskaberne fra ’Selv-efficacy’ og ’Karakterdannelse og faglig stolthed’. ’Onboarding’ er det eneste, som Sosu Nord har holdt fast i – og endda udbygget til at vare længere tid og omfatte flere elever end i projektforløbet.

”Det var i ’Onboarding’, at vi så det største potentiale i forhold til at øge gennemførelsen blandt eleverne – også når vi kiggede effekt i forhold til resurser”, fortæller Anette Østergaard, projektkoordinator og udviklingskonsulent på Sosu Nord. 

Med til at mindske frafald 

Foreløbig har onboarding-dagen for alle elever på vej ud i deres første oplæring været afholdt tre gange. Ud over helt generelt at give samtlige elever en bedre oplæringsstart, så tyder det også på en positiv indvirkning på frafaldet. 

”Til den første store onboarding-dag i juni 2024 deltog 215 elever, og vi sendte 215 elever afsted. Efter endt første oplæring kom 205 elever retur, og det er et frafald på 4,7 procent – hvilket er meget lavt”, konstaterer Jesper Børsen. 

Han understreger dog, at den lave frafaldsprocent ikke alene kan tilskrives onboarding-dagen. For helt generelt er der kommet et øget fokus på frafald både på skolen og i praksis. 

”Men onboarding er et af flere værktøjer i arbejdet med at mindske frafaldet blandt eleverne”, siger Jesper Børsen. 

Betydning for klassedynamikken 

For sosu-underviserne gør det en stor forskel, hvis det kan lykkes at få flere elever til at gennemføre uddannelsen. 

For jo flere elever, der bliver, jo bedre er det for klassedynamikken.

”Det giver en udfordring for klassemoralen, hvis mange elever falder fra. Det kan få andre elever til at tvivle, så de måske også falder fra. Så det giver en anden og styrket faglighed, når eleverne bliver”, siger Jesper Børsen.