Fakta:

Det var ikke en busk

Forfatter og illustrator: Eli Hovdenak

250 kroner

60 sider

Forlag: Vild maskine

To venner, den danserindeagtige fugl Tilde og den troldelignende kæmpe Torvald står af toget hen under aften ved endestationen, der ligger lige op ad et skovbryn. De begiver sig ind i skoven, hvor det vrimler med underlige lyde og sære væsener. Kæmpens pandelampe hjælper dem i mørket. De kommer til en sø, hvor der heldigvis ligger en båd, så de kan komme over på den anden side. Der er stadig mange lyde i luften, og de to spekulerer på, om lydene udtrykker vrede mod dem? De kommer til en hytte, men kan ikke komme ind, selv om nøglen hænger tydeligt fremme.

De kommer dog ind efter noget tid, og kæmpen indtager øjeblikkeligt sofaen, men danserinden tager sig af alle bekymringerne og kan ikke rigtig falde til ro. Hun tør heller ikke gå ud for at tisse, men det tør kæmpen godt. Nogen siger stadig ”ho ho” og nogen vil ind i hytten. Danserinden afhører de indtrængende igennem den lukkede dør og lukker omsider nederste del af døren op, og der står to små nuttede ugleunger, Hulda og Hugo, der er hunderædde, for noget kæmpestort med et lysende øje fulgte efter dem, og det var ikke en busk - måske en kyklop?

De bliver rædselsslagne, da Tilde lukker Torvald ind, for de er bange for lys, men bliver hurtigt beroliget. De får en dejlig plads ved Torvalds fødder på sofaen og slumrer ind, mens Tilde vogter over dem alle.

Billedbogen handler om uhygge og lys, som de to små ugleunger er bange for, og den har fine, fine billeder, der understreger stemningen. I det hele taget er denne smukke billedbog tilpas uhyggelig til målgruppen, der må være indskolingsbørn. Det handler om at turde gå fra de velkendte stier og ind på de ukendte. Bogen kan – som der står i pressemeddelelsen – læses af modige børn og ængstelige voksne.