”Det kan undre, at man ikke sætter en lærer ind i formandsskabet. Det var der jo sidste gang (Mette Frederiksen, red.). Det giver en god praksis-indfaldsvinkel til debatterne i formandsskabet”, siger formand for Undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov til altinget.dk.

DLF savner lærer blandt skolens nye ’vismænd’

Det undrer Danmarks Lærerforening, at undervisningsministeren ikke har valgt at placere en lærer i det nye formandskab for Rådet for Børns Læring.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det nye formandskab

Else Sommer, (formand), adm. direktør, DanskMagisterforening

Mads Meier Jæger, professor, Sociologisk Institut, KU

Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, ph.d., Vive

Marco Damgaard, skoleleder, Tingbjerg ogkommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet i HerlevKommune

Nanna Lohmann, Skole- og Uddannelseschef, Svendborg Kommune

Helle Bjerg, skoleleder, ph.d., Skolen på Grundtvigsvej,Frederiksberg

Anette Lykke, distriktsleder, Ballerup kommune

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udpegede i sidste uge skolens nye 'vismænd' i form af sit første formandskab for Rådet for Børns Læring.

Lærer på Syvstjerneskolen i Værløse Mette Frederiksen var med i det seneste formandskab, men det nye formandskab er uden en lærer-repræsentant, og det vækker ærgrelse i Danmarks Lærerforening, skriver altinget.dk.

"Det kan undre, at man ikke sætter en lærer ind i formandsskabet. Det var der jo sidste gang (Mette Frederiksen, red.). Det giver en god praksis-indfaldsvinkel til debatterne i formandsskabet", siger formand for Undervisningsudvalget i DLF Regitze Flannov til mediet.

Foruden formandskabet består rådet af medlemmer fra interesseorganisationer på dagtilbuds- og grundskoleområdet, der er udpeget af de indstillingsberettigede organisationer. Her sidder Regitze Flannov med for DLF.

Afgående direktør for Dansk Magisterforening, økonomen Else Sommer bliver øverste formand for Rådet for Børns Læring.

Inspiration stammer fra økonomiske vismænd

Det var Bertel Haarder, der som undervisningsminister i 2008 lod sig inspirere af Det Økonomiske Råd og dets formandskab, de såkaldte vismænd, til at etablere Skolerådet med interessenter fra skoleverdenen og beskikke et formandskab, der skulle være uafhængige rådgivere for undervisningsministeren.

Rosenkrantz-Theil har udpeget skolens nye 'vismænd' 

Siden skiftede rådet navn til Rådet for Børns Læring, og i dag beskæftiger det sig, ligesom Børne- og Undervisningsministeriet, også med daginstitutionsområdet.

Afgående formand foreslog en nedlæggelse

Lige før sommerferien udløb beskikkelsen for det formandskab, tidligere undervisningsminister Merete Riisager udpegede, med den tidligere direktør i Dansk Industri Charlotte Rønhof i spidsen.

I et afskedsinterview til Folkeskolen fortalte hun, at formandskabet kun havde haft ét møde med ministeren på tre år. 

"Vi har jo hjemmel i folkeskoleloven, men hvis ministeren end ikke vil lytte til os, så synes jeg, at hun skal gå til Folketinget og foreslå en nedlæggelse af rådet. Det koster omkring 2,6 millioner kroner årligt at drivet rådet, men hvis man ikke bruger det, skulle man hellere give de penge til at hjælpe nogle af de børn, som har det rigtig svært", sagde hun.

Brug os, eller nedlæg os