Uddannelsesvejledning er gennem de seneste år blevet ændret i mange små initiativer og dryp, og der er i den grad brug for en oprydning, som kan sætte systematik i arbejdet på tværs af skole, erhvervsliv og ungdomsuddannelser.

Derfor hilser formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Anders Ladegaard det meget velkomment, at regeringen i sit udspil til styrkelse af søgning til erhvervsuddannelser foreslår et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse.

Mere vejledning til de uddannelsesparate

Vejledning i folkeskolen i dag består dels af det timeløse emne Uddannelse og Job, som enten kan være integreret i de andre fag eller en aktivitet uddannelsesvejlederne er sat til at køre.

Derudover står vejlederne for at uddannelsesparathedsvurdere eleverne i samarbejde med lærerne. Endelig har de tre typer vejledning af eleverne:

En kollektiv vejledning, hvor alle elever får en ret begrænset introduktion i det vigtigste viden om uddannelser og derudover gruppe- og individuel vejledning for de elever der ikke bliver erklæret uddannelsesparate.

I regeringens udspil vil man nu skemasætte 30 timers uddannelses- og erhvervskendskab for alle elever i 8. klasse som et nyt obligatorisk forløb.

"Det er meget positivt, at de nu vil skemasætte et forløb, for vi mener, at alle elever har brug for vejledning, også dem, som er uddannelsesparate, fordi de måske alligevel er i tvivl om, hvad der er det rigtige for dem", siger Anders Ladegaard.

Men den efterfølgende sætning i udspillet foruroliger ham: "undervisningsforløbet erstatter de hidtidige introduktionskurser og brobygningsforløb".

"Der er et paradoks i, at Merete Riisager stå på pressemødet og siger, at det er vigtigt, at eleverne har kendskab til virksomheder og uddannelser, og at det bliver en mere integreret del af udskolingen, og så fjerner man brobygningen og introforløbene, som eleverne netop peger på har stor betydning for deres valg af ungdomsuddannelser".

Anders Ladegaard mener, at det rigtige vil være at sætte forløbet i søen og så samtidig kigge på introkurser og brobygning med nye øjne, sætte nye klare læringsmål for aktiviteterne, så kvaliteten øget markant.

Formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg frygter også for et kvalitetsfald i de lokale brobygningsforløb.

"De fleste steder er der et godt samarbejde i form af brobygning og uddannelsesdage og andre initiativer. Det har man tilrettelagt efter lokale forhold. Det behøver man ikke sætte flere krav om, der risikerer ikke at passe til de lokale forhold", siger hun.

Lærerne skal ikke sætte sig ind i alle uddannelser

Udspillet foreslår en ny model for uddannelsesparathedsvurderingen, hvor alle elever fremover skal vurderes til både gymnasiale uddannelser, hf og erhvervsuddannelser og ikke som i dag, hvor de kun bliver vurderet til de uddannelser, som de selv er interesserede i.

Det har Anders Ladegaard ingen problemer med, men han så gerne, at man kiggede på vurderingsprocessen i et bredere perspektiv, så den fx begyndte med en dialog mellem elev, forældre, skole og vejleder i forhold til de unges ønsker, styrker og svagheder og så lagde en handleplan ud fra det. "Man bør gå langt mere radikalt til værks i forhold til uddannelsesparathedsvurderingen end det der bliver lagt op til", siger han.

I det hele taget ser han gerne et tættere samarbejde mellem lærere og uddannelsesvejledere. I udspillet lægges der op til, at "lærerne får en fremtrædende rolle i styrkelsen af elevernes valgkompetence". Spørgsmålet er så bare, hvad der forventes af lærerne i den sammenhæng.

Jeanette Sjøberg frygter, at ordene dækker over en intention om at spare på vejledningen ved at lade lærerne varetage den.

"Der står i udspillet, at det er lærerne, der skal kompetenceudvikles til at kunne varetage flere vejledningsopgaver. Det giver ingen mening, når vi har UU-vejledere, der har en stor viden og er superkompetente til den opgave. Det lyder som et besparelsesforslag", siger hun.

Anders Ladegaard efterlyser en dialog om, hvorda mann får de styrker, henholdsvis vejledere og lærere har, bragt sammen på ny måde.

"Man kan godt læse det som om lærerne skal på banen i forhold til uddannelsesvalget, og der skal man måske bare hidkalde sig den rapport der for nylig kom fra Evalueringsinstituttet, som siger at kun 12 procent af lærerne føler sig parate til at planlægge og gennemføre undervisning, der fører frem mod erhvervsuddannelserne", siger han.

Anders Ladegaard ser meget gerne, at lærerne gør deres undervisning mere praksisfaglig og skaber aktiviteter, der retter sig mod arbejdsmarkedet og erhvervslivet.

"Men det vil være utopi, hvis lærerne skal til at være eksperter på uddannelsessystemet. Den udvikling går så stærkt, at selv vejledere og ansatte i ministeriet har svært ved at følge med", siger UU-vejledernes formand.

Endelig mener Anders Ladegaard, at man skal passe på, at man i sin iver efter at få flere ind på erhvervsuddannelserne, ikke kommer til at ødelægge vejledningen:

"Hvis vejledningen fortsat skal være troværdigt og have betydning for elever og forældre, så skal man ikke vejlede til noget bestemt. Regeringen beder de unge om at være modige og gå imod strømmen. Men hvis vi skal indgyde dem det mod, så kræver det også tryghed, og det kan man kun give, hvis det ikke er en dirigerende og manipulerende vejledning, men en man kan være tryg ved".

Ros til udspillet fra erhvervsorganisationerne

Ligesom UU-vejledernes formand, hilser Dansk Metal, Dansk Industri og Dansk Erhvervs også udspillet velkomment og glæder sig over fornyet fokus på erhvervsuddannelser og overgangen fra folkeskolen.

"Det har alt for længe været alt for svært at få flere unge mennesker ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Vi har i Metal i årevis kæmpet for en bedre overgang fra netop grundskolen til de erhvervsfaglige uddannelser, og derfor glæder det mig meget, at Regeringen nu fremlægger denne gennemarbejdede plan, der rent faktisk kommer med brugbare løsninger på problemet", siger forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

Samme opbakning kommer fra Dansk Erhverv:

"Det er et stærkt udspil, der indeholder mange af de rigtige elementer. Der skal bl.a. nedbrydes barrierer mellem grundskoler og erhvervsuddannelser, investeres målrettet i digitalisering og kvalitet i undervisningen, og skabes bedre muligheder for at genvinde noget af den tabte tilgang på erhvervsskolerne. Alt sammen nødvendige tiltag for at genrejse erhvervsuddannelserne," siger administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.