Overenskomsten giver lærerne en lønstigning på omkring tre procent per år fra april 2006 til april 2009, og feriegodtgørelsen er steget med 0,2 procent.

Problemerne har ligget dels omkring ændringer af feriereglerne, dels omkring barselsreglerne og dels pension ved sygdom. Endelig har der været problemer med seniorordningen.

Svært at nå til enighed

Overenskomstforhandlingerne begyndte i efteråret 2005. Parterne er ikke enige om årsagen til forsinkelsen, men forklarer, at de altid har været bagud. De er også enige om, at det tager tid at nå omkring de tyske myndigheder for at få en juridisk afklaring og dermed at få de danske aftaler blåstemplet.

"Det har knebet med at blive enige. Der har været ting i forløbet, der ikke har været hensigtsmæssige", siger Niels A. Nielsen, formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig, DLS. Han vil ikke gå mere i dybden, da de nye overenskomstforhandlinger skal i gang i løbet af efteråret. Han mener ikke, at der i princippet skulle være noget i vejen for at få en overenskomst på plads til tiden.

Direktøren for Dansk Skoleforening i Sydslesvig, Anders Molt Ipsen, forklarer forsinkelserne med, at Skoleforeningen på én og samme tid skal svare til KL, kommunerne og de enkelte skoler. Desuden dækker overenskomsten ikke kun grundskolelærerne, men også magistrene og pædagogerne, og der er kommet både ny skolelov og gymnasiereform. Ifølge direktøren sinker det også, at lærerforeningen efter hans opfattelse forsøger at stille krav på områder, der hører under skolernes driftsråd (driftsrådsmedlemmerne er tillidsmands-beskyttede,red.)

"Seniorpolitik, arbejdsmiljøregler og personalepolitik hører under driftsrådet. Her er der traditionelt uenighed, fordi DLS kommer med dansk fagforeningsforståelse", siger direktøren og tilføjer, at fagforeningerne spiller en anden rolle i Tyskland end i Danmark.

"Så entydigt er det ikke", mener lærerne formand og fortsætter: "Der er ikke noget til hinder for, at de områder kan indgå i en aftale. Problemet er snarere, at uanset om de spørgsmål bliver rejst i det ene eller andet forum, så er Skoleforeningen afvisende".

Lønstigning på forskud

Lærerne har ikke klaret sig med 2005-løn indtil nu. Traditionen tro har Skoleforeningen udbetalt de beløb, man var sikre på, ville blive aftalt. To tredjedele af lønstigningerne er således løbende udbetalt ligesom stigningen på 0,2 procent i feriegodtgørelsen. De resterende beløb vil blive efterbetalt.

Et af de store stridspunkter har været det særlige Sydslesvig-tillæg. Det er et løntillæg på ti procent af lønnen, dog højst 300 euro om måneden for at arbejde i Sydslesvig. Det bliver forklaret som en krydsning mellem stedtillæg og rekrutteringstillæg.

Skoleforeningen ønskede at skære tillægget med 30 procent fra højst 300 euro til højst 210 euro.

"Lærerne fremsætter altid dyrere krav, end der er penge til", forklarer Skoleforeningens direktør. Efter lang tids mundhuggeri faldt forslaget - og i virkeligheden er Skoleforeningen da også interesseret i at beholde denne lokkemad:

"Vi er glade for, at vi i en tid med lærermangel hidtil ikke har haft problemer med at skaffe lærere", siger Anders Molt Ipsen.

Han bebrejder lærerforeningen, at forhandlerne stiller krav om, at Skoleforeningen skal betale tillidsrepræsentanterne:

"Vi betaler driftsrådet efter den tyske lovgivning og kan ikke også betale for DLS' tillidsvalgte", siger skoledirektøren og påpeger, at det ville være ulovligt, hvis Skoleforeningen ikke fulgte statens regler for driftsråd.

Lærernes formand kalder det en misforståelse at sætte lighedstegn mellem de to systemer.

"I Danmark betaler kommunerne også for såvel samarbejdsudvalg som tillidsrepræsentant-system. Det er ikke det samme, Skoleforeningen kommer til at betale for, men to forskellige ting", siger Niels A. Nielsen.

Problemerne

De sydslesvigske lærere har ønsket barselsregler, der lå tættere på de danske regler, men samtidig har Tyskland indført en særlig forældreorlov, der gør at forældre kan få omkring 60 procent af nettolønnen, dog højst 1800 euro, om måneden under forældreorloven.

"Skoleforeningen var bange for, at det med de nye barselsregler ville blive mere attraktivt at tage barselsorlov end i Danmark. Derfor tog det tid", siger Niels A. Nielsen, som mener, at med den nye overenskomst er mulighederne meget lig de danske.

Parterne har også diskuteret de tilfælde, hvor en medarbejder bliver syg og indstillet til pension.

"Vi har fået igennem, at man - hvis man bliver i stand til det - senere kan blive genansat på nedsat tid, dog højst halv tid", siger Niels A. Nielsen og forklarer, at hvis man bliver syg og må gå på pension efter kun 10-15 år som lærer, så er pensionen meget lav. Derfor har det været vigtigt at få denne ordning indført.