"Det er et eklatant aftalebrud - både formelt og etisk. Det er helt uhørt og strider mod alle aftaler, blandt andet Schleswig-Holsteins egen skolelov fra 2007. Her vedtog regeringen netop enstemmigt at sidestille mindretallets skoler med delstatens offentlige skoler", siger Anders Molt Ipsen, direktør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Han nævner også Europarådets rammekonvention om mindretal.

Niels A. Nielsen, formand for Danmarks Lærerforening i Sydslesvig, kalder også spareplanerne for fuldstændigt urimelige.

Besparelserne lyder i første omgang på 4,7 millioner euro, dertil kommer, at 750.000 euro til elevtransport også er bragt i spil. Alt i alt besparelser for 5,5 fem millioner euro, hvilket svarer til over 41 millioner kroner. Besparelsen er udelukkende møntet på de danske skoler, der ellers ifølge loven skal have samme tilskud som de tyske offentlige skoler.

"Skolerne er essentielle for at beholde danskheden"

Der er 47 danske skoler i Sydslesvig, der strækker sig fra Kappeln og Kiel i øst 114 kilometer ud til den yderste af vadehavsøerne i vest, og fra Flensborg i nord 90 kilometer ned til Tønning i sydvest.

Skolerne går op til 6. klassetrin og har ofte 50-60 elever, mens et par stykker har helt ned til 17 elever.

"De bittesmå skoler er eksistentielle for at vi kan beholde danskheden", siger Anders Molt Ipsen og forklarer, at man i løbet af de seneste ti år har nedlagt flere overbygningsskoler, altså skoler fra 7. klasse og op, så der i dag er ni danske overbygningsskoler i Sydslesvig.

"Vi tester hvert år eleverne på 2., 3. og 5. klassetrin i læsning, og de klarer sig lige så godt som eleverne fra de store byskoler", siger han og tilføjer, at må de små skoler lukke, så får de mindre børn for langt til skole, og mindretallet vil miste deres naturlige mødesteder.

"Det vil være næsten umuligt at omstrukturere. Helt uoverskueligt", siger Niels A. Nielsen.

"Det vil betyde uoprettelige skader på det mindretal vi ellers værner om, og som vi har ment har sin berettigelse i forlængelse af den fredelige sameksistens, som Bonn-København-erklæringerne bygger på," siger skoledirektøren. Erklæringerne bliver fremhævet som forløber for moderne mindretalspolitik og stammer fra 1955, da Danmark og Tyskland skrev under på at støtte hinandens mindretal og at tilslutning til mindretallet udelukkende afhænger af sindelag.

Normalt bliver en gruppe lærere hvert år flyttet fra at være ansatte med mulighed for understøttelse, hvis de bliver ledige, til at være tjenestemænd uden mulighed for dagpenge, hvis det skulle blive aktuelt. I år skulle 26 lærere være forfremmet til tjenestemænd, men det har Skoleforeningen foreløbig stillet i bero.

"Det kan vi godt have forståelse for", siger Niels A. Nielsen.