Landdagspræsident Torsten Geerdts får på onsdag besøg af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der vil aflevere de 46.655 underskrifter til ham.

"Vi er stolte og superglade for de mange underskrifter", siger Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen.

"Det er over forventning, siger Niels A. Nielsen på sit sindige vestjyske. Han er formand for Dansk Lærerforening i Sydslesvig og har dels opfordret sine medlemmer til at skrive under, dels selv været med til at samle underskrifter ind. Han fortæller, at han kan mærke, at spareplanerne påvirker medlemmerne.

"De er usikre", siger han.

Delstaten vil kun yde 85 procent i tilskud

Sagen begyndte i maj, da Slesvig-Holstens delstatsregering meddelte, at frem over vil delstaten kun yde 85 procent i tilskud per elev i de danske skoler i Sydslesvig. Det skal ses i forhold til de 100 procent en tysk elev i en tysk skole koster.

Det har fået statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Lene Espersen til at kontakte deres tyske kolleger i Berlin. De kalder det et brud på de aftaler, som de to lande har indgået omkring det danske og tyske mindretal, og har også peget på, at der i Slesvig-Holstens egen skolelov står, at de danske skoleelever skal sidestilles med de tyske.

Nu er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra Christiansborg og fra regeringen i Kiel samt af en observatør fra forbundsregeringen i Berlin. Den skal komme med et resultat i oktober, og det skal forelægges for både Lars Løkke Rasmussen og Peter Harry Carstensen.

Folk føler sig diskrimineret

"De 46.655 underskrifter får jo ikke spareplanerne af bordet, men de er med til at understrege, at folk føler sig diskrimineret", siger Anders Molt Ipsen og tilføjer:

"Hvis de ikke besinder sig i landdagen i Kiel og tager spareplanerne af bordet, så vil der være en huskekage til regeringen ved næste landdagsvalg".

Han oplever, at de store demonstrationsoptog mod spareplanerne, der fandt sted i slutningen af juni, og hele underskriftskampagnen har gjort, at der er kommet en dialog om sagen.

Men han tør ikke tro på, at delstatsregeringen opgiver at spare specielt på udgifterne til de danske skoleelever for derved at få flere penge til de tyske.

"Jeg er meget usikker. Jeg er bekymret", siger han, men tilføjer:

"Hvis ikke delstaten opgiver spareplanerne, så vil vi forfølge det juridisk, først gennem forfatningsdomstolen, dernæst på bundes-plan og lykkes det ikke, så må vi gå til Menneskerettighedsdomstolen".

Officielt har forbundsregeringen i Berlin sagt til det danske Folketing, at man ikke er interesseret i problemer i det dansk-tyske samarbejde.

11. oktober: Over 50.000 mennesker har nu skrevet under