”Kan I huske, hvordan skole-hjem-samtalen var, da I selv var børn? Det kan jeg. Det var mig mod min lærer og min far. Nu er det eleverne og forældrene mod lærerne”. 

Sådan indledte ph.d. og ungdomsforsker Søren Østergaard fredag en debat på Folkemødet om skolens bøvlede børn og deres bøvlede forældre. 

”Vi legede med andre børn og røg på røven ned fra træer, men i dag bruger børn det meste af deres tid på at lege med deres forældre. Det betyder, at vi får børn ind i skolen, som sjældent har oplevet friktion i legene. For deres forældre synes jo, de er unikke. Samtidig tror børnene i dag, at de selv har ansvar for at lykkes, hvor det før i tiden var lærernes ansvar, at de lærte noget”.

Og oveni kommer forældredeterminismen, hvor forældrene tror, at de er helt afgørende for, at deres børn lykkes, tilføjede forskeren.

”Alle de kompetencer, vi andre fik fra andre børn og andre voksne, tror forældrene nu, at de selv skal give deres børn. Derfor får vi også børn ud, som er i langt dårligere relationel form end tidligere. Det er derfor, jeg siger til forældrene: Tag hånden ud af røven på dit barn, vask hænderne og stik dem op i robuste fællesskaber”, fortalte Søren Østergaard.

Hvis skolen leverede varen

Formanden for forældreorganisationen Skole og Forældre Rasmus Edelberg erkender gerne, at hans generation af forældre går mere op i deres børn og taler meget med dem om deres indre liv.

”Det kan man godt begrænse og sige, at vi skal tage hånden ud, og så kan de gå for lud og koldt vand. Men jeg må bare sige, at hvis man ønsker sig en skole uden besværlige børn og forældre, så har man misforstået det samarbejde, det er at uddanne og danne børn”.

Han mener, at skolen skal anerkende forældrene som en resurse, men ud fra tanken, at forældrene er amatører, og lærerne er de professionelle, så skolen lærer forældrene, hvad det vil sige at være folkeskoleforældre.

”Og hvis skolen så leverede varen, så ville kurven knække, og forældrene ville komme stormende til folkeskolen, for værdigrundlaget er jo godt”, sagde han.

"Forældre betragter skolen som en 7-11"

Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas vil gerne være med til at ruste forældrene til deres opgave i skolen.

”Det er ikke kun børnene, men også forældrene, der skal være skoleparate. Men vi er udfordret på de mange store forventninger, forældre stiller til skolen. Vi har skabt et servicesamfund, som vi nyder godt af, men vi er også nået dertil, hvor forældre betragter skolen som en 7-11 butik, hvor man kan få, hvad man vil have”, sagde hun.

Hun drømmer om, at man ikke kun er optaget af ens eget barn, men også af naboens og det store fællesskab.

”Når I siger, at vi skal invitere børn og forældre ind og lære dem fællesskabet, så må jeg sige: Nej, det skal da komme af sig selv og af, at man er interesseret i at investere i folkeskolen”.

Næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen understregede, at lærerne meget gerne vil være med til at skabe et fornuftigt samarbejde med forældrene. 

Men han mener, at man skal holde op med at skille skolens opgaver ad i små bidder. Og så savner næstformanden solid opbakning til skolens overordnede opgave.

”Vi har brug for, at man også fra politisk side bakker op. Når politikerne taler om, at de nu har afsat milliarder til at opfylde borgernes behov, ikke samfundets behov og at nu vil forældrenes behov blive mødt, så står vi i en skole, hvor det bliver svært at få enderne til at mødes. For vi skal tage vare på alles behov”, sagde Niels Jørgen Jensen.

Børnene er i dårligere relationel form

Ungdomsforsker Søren Østergaard mener ikke, at udfordringerne i folkeskolen skyldes bøvlede forældre. 

”Men skolen er nødt til at erkende, at fællesskaberne ikke er noget, der kommer op gennem gulvet af sig selv, for børn har langt dårligere forudsætninger for at indgå i fællesskaber, når de begynder i skole i dag, end de havde tidligere". 

"Vi er nødt til at være meget mere systematiske, når vi lærer børn om fællesskaber. Det kræver for det første, at der er trygt at være i skolen og for det andet, at man har modet til at tale om det, der er vigtigt”, sagde han.

Børnene er simpelthen i dårligere relationel form, end de var tidligere.

”Jeg ved godt, at lærerne så tænker: 'Fuck, jeg skal allerede undervise i klima og klamydia, skal jeg nu også tage mig af det her'. Men selv om jeg siger, at vi skal være mere ambitiøse, så behøver det ikke at være det helt store projekt. Man kan fx se på, hvad man kan gøre i pauserne. Tre ud af fire børn spiser med deres voksne, men dem, der ikke gør, det er dem, vi kan se aldrig tager fat i en voksen. Og netop det at spise sammen, er noget vi kan gøre, der kan betyde noget for at skabe robuste fællesskaber”, forklarede Søren Østergaard.