»Hvis Al-Kvarizmis kone fik en søn, skulle han arve 2/3 af hans ejendom og konen 1/3. Hvis hun fødte en datter, skulle det være omvendt. Uretfærdigt? Ja, men jeg er sikker på, at alle vores racer på et tidspunkt i historien har haft det på samme måde - jeg er bare glad for, at det ikke er sådan i dag! Men nu gik det sådan, at Al-Kvarizmis kone fik tvillinger - en dreng og en pige. Alligevel blev hans testamente ført ud i livet. I boblen her på papiret kan I skrive, hvad I tænker om det - at det er sexistisk og urimeligt, eller hvad I nu tænker. Og nedenunder skal I så skrive, hvordan det kunne lade sig gøre at følge Al-Kvarizmis ønske. Det giver bonuspoint til testen i morgen«.

»Hvor mange point giver det?« vil en pige på forreste række vide. »Det kommer an på kvaliteten af jeres svar«, siger matematiklærer Ng Soo Ling. Hun er etnisk kineser ligesom flertallet af eleverne i klassen. Men blandt de 41 elever i klassen er også indere og malajer. Malajerne er muslimer og læser koranen, og Ng Soo Ling beder derfor en af dem om hjælp til den korrekte arabiske udtale af Al-Kvarizmi, ophavsmanden til algebra. De 14-årige elever arbejder i dag med anden- og tredjegradsligninger i matematikbogen, men Ng Soo Ling krydrer gennemgangen af dagens opgaver med arabisk inspirerede matematikproblemer, som hun viser på et lærred i hjørnet af klassen. 2.E3 er en ekspres-klasse, en af dem, som gennemfører secondary school på fire i stedet for fem år baseret på deres gode resultater fra den nationale eksamen ved afslutningen af primary school.

At love elever bonuspoint i næste test, når de tager imod ekstra udfordringer, er en helt almindelig måde at motivere de ekstra kvikke elever på, fortæller matematikafdelingsleder Tan Mui Keow. »Jeg havde en elev for nylig, der scorede 35 point ud af 30 mulige«.

Yderst til højre på tavlen har Ng Soo Ling oplistet de 16 habits of mind-vaner. Skolen har nemlig siden 2003 arbejdet med det amerikanske lærings- og tænkningsprogram som en integreret del af alle fag. Så da brøkerne i Al-Kvarizmis arv dukker op på tavlen, spørger hun klassen, hvornår de lærte at regne med brøker. »I primary«, lyder svaret, og så sætter hun flueben ved habits of mind-vanen »apply past knowledge«, der betyder, at man skal bruge det, man tidligere har lært. I løbet af timen kommer der flueben ved en stribe af vanerne.

Midt på skolen er et ekstra stort undervisningslokale afsat til særlige undervisningsprojekter om de forskellige habits of mind-vaner - både til undervisning af skolens lærere og til besøgende skoler og klasser. Hylder og skabe er fulde af kasser med færdigpakkede undervisningsmaterialer udviklet af skolens habits of mind-lærere - lige til at tage ned og bruge. At sende grupper af lærere af sted til skoler i USA, Australien og Hongkong for at uddanne sig i Habits of Mind-programmet, holde intern uddannelse i programmet på skolen og frikøbe en lærer nogle måneder til at designe og producere plakater og pjecer om de forskellige vaner er skolens egen beslutning. Oftest kommer nye pædagogiske forsøg og projekter fra Singapores undervisningsministerium, men Bukit Batoks ledelse og lærere har selv taget dette initiativ og siden fået opbakning og ros fra ministeriet for det. Habits of Mind er også på skoleskemaet, og Kitha Arumugam er med i Habits of Mind-komiteen og programleder for elevernes karakteropbygning/personlige udvikling. Hun inviterer indenfor i en time, hvor hun og kollegaen Seah Jim Chew har kreativitet og genbrug på programmet. De 15-årige secondary express-elever har haft wc-ruller, shampooflasker og gamle aviser med hjemmefra, og i grupper klipper, klistrer, tegner og bygger de lærerigt legetøj til seks-niårige børn. Efterfølgende skal de præsentere deres produkt ved at holde en salgstale, som skal overbevise de to lærere. Men de lidt generte elever har svært ved at overdøve fnisende kammerater og de mange elektriske vifter i loftet, og kombineret med den lokale udtale, hvor mange endelser og konsonanter forsvinder, forstår de danske journalister bagest i klassen stort set ingenting af præsentationerne.

Bukit Batok Secondary School ligger i en af Singapores vestlige forstæder. Skoleleder Lysia Kee viser stolt skolen frem. Størsteparten af bygningerne er helt nyopførte. For et par år siden, da skolen var 20 år, rykkede man omkring 1.500 elever og godt 100 ansatte over på en midlertidig skole, mens en ny blev opført. Lysia Kee har haft stor indflydelse og blandt andet ønsket en cirkelrund bygning i midten med skolens pædagogiske servicecenter og »student plaza«, hvor eleverne kan optræde for hinanden. De seks nye bygninger har hver sit navn - ord som Refleksion, Kreativitet og Teamwork danner tilsammen bogstaverne i ordet RESPEKT.

Hovedparten af byggeriet er finansieret af undervisningsministeriet, der har som princip, at skolebygningerne udskiftes hvert 20. år og males og vedligeholdes hvert 5. år. De færreste af forældrene har indtægter i en størrelsesorden, der kan bidrage til skolens økonomi. Men via skolens rådgivningskomité af lokale borgere har Lysia Kee gode kontakter til erhvervslivet, og det lykkedes hende at rejse et beløb svarende til tre millioner kroner dels fra sponsorer, dels fra lokale og centrale skolefonde til lokaler og udstyr ud over standard-niveauet. Det betyder for eksempel, at der til skolens store sportshal er knyttet en tilskuertribune ved navn The Glory Gallery, opkaldt efter et lokalt shippingfirma. Og håndværkerne er i gang med at færdiggøre et »fremtidens klasselokale«, hvor alle fire vægge og loftet vil fungere som kæmpestore computerskærme.

Som alle secondary-skoler i Singapore er Bukit Batok Secondary School opdelt i afdelinger efter fag og undervisningsprogrammer under hver sin læseplanskonsulent eller programleder, som har taget en master på sit felt - et af de mange mulige karrieretrin for lærere i Singapore.

Hvordan har de oplevet de senere års krav om innovation, bløde værdier og holistisk læring?

Tan Mui Keow fortæller, at undervisningen blandt andet er forandret i kraft af it-brugen i klasselokalerne, e-læringsprogrammer, som gør det muligt for eleverne at modtage undervisning hjemmefra (etableret efter Sars-epidemien og senest anvendt i forbindelse med H1N1-influenzaen sidste år), nye bedømmelsesmetoder og mere tværfagligt projektarbejde.

»Og så er al vores undervisning blevet anderledes på grund af Habits of Mind. Eleverne arbejder mere individuelt i eget tempo, hvor jeg som lærer i højere grad fungerer som facilitator. Vi skal udarbejde en masse 'pakker' med undervisningsmateriale og opgaver til eleverne. Vi følger ikke bare skolebøgerne, men tilpasser undervisningsmaterialer til vores skole og elever«.

Skolebøgerne i Singapore er centralt fremstillet til de enkelte fag og klassetrin. Men på skolen er det fagudvalget, der forbereder ét forslag til undervisningsforløb, som også går uden for skolebogen, og dernæst er det op til læreren, om vedkommende vil bruge den tilbudte pakke eller selv vil tilrettelægge sin undervisning:

»Jeg talte for eksempel her til morgen med mine kolleger om magasinet 'National Geographic', og hvordan vi kan bruge det til at lære eleverne at trække informationer ud af forskellige kilder og håndtere den information og på den måde komme videre end skolebogen. De skal selvfølgelig ikke alle sammen være læger eller forskere, men de skal være i stand til at tale om global opvarmning i et videnskabeligt sprog«, siger Yaw Lai Theng, der er naturfagskonsulent.

Abdullah Abdullatiff, som er læseplanskonsulent for engelsk og står i spidsen for engelskafdelingen og også ansvarlig for et kunst- og kreativitetsprogram for eleverne efter skoletid, siger:

»Vi prøver at sørge for, at de deltager i konkurrencer, når der er mulighed for det. Al den innovation og kreativitet, vi taler om her, er også en måde at tilpasse os en forandret elevprofil på. Vi har ikke noget valg. Vi er nødt til at dramatisere, lave tv og e-læring - ellers vil eleverne miste motivationen. Vi må flytte os efter eleverne«. |

Miraklet i Singapore

»Miraklet i Singapore« har dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Lars Qvortrup døbt succesen for uddannelsessystemet i Singapore. Han har været på flere studierejser i landet, og i januar var blandt andre flere danske skoleledere med DPU på studietur til Singapore. På Lars Løkke Rasmussens Marienborg-møde hørte statsministeren og andre af regeringens medlemmer om uddannelsesmiraklet, og i marts var en del af Folketingets uddannelsesudvalg på besøg i landet.

Den 4. maj holder DPU en konference, hvor den danske skoleform vil blive sammenlignet med Singapores - læs mere på dpu.dk/miraklet