Lærere får lokalaftale i Rudersdal

Den fælles forståelse om lærernes arbejdstid, som Rudersdal Kommune, skolelederne, pædagogerne og Rudersdalskredsen blev enige om i 2016, er nu blevet revideret og er blevet til en reel lokal arbejdstidsaftale for de næste tre år. Parterne har gennem en årlig evaluering mulighed for at justere elementerne i aftalen. Ifølge formand for Rudersdalskredsen Marianne Toftgaard har lærerne haft et ønske om, at der kom vejledende timetal på alle opgaver. ”Det kan forhåbentlig være medvirkende til at skabe et bedre samlet overblik over opgaverne og ledelsens prioritering af opgaverne”, lyder det fra formanden på Rudersdal Kommunes hjemmeside.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Rudersdal Kommune: Det gode samarbejde kan fortsætte