Vi har ”foreslået en permanent løsning i forhold til at afkorte skoledagen med sådan cirka en time om dagen”.

Sådan lød det forleden i folketingssalen fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Helt præcist i spørgetimen 15. november som et svar på et spørgsmål fra Radikales undervisningsordfører Lotte Rod.

Svaret fra undervisningsministeren har undret redaktionen. For i regeringens skoleudspil foreslår regeringen at reducere elevernes skoleuge med en halv time. Altså meget mindre end en time om dagen.

Redaktionen har derfor spurgt ministeriet til, hvad ministeren henviste til. Svaret er, at ministeren med sætningen henviste til den mulighed, som skolerne allerede i dag har til at fjerne al understøttende undervisning.

Siden corona har politikerne én gang om året forlænget skolernes mulighed for at konvertere understøttende undervisning. Men den mulighed skal nu være permanent, mener regeringen.

Mellemregningerne i ministerens regnestykke

Matematikken bag Mattias Tesfayes udlægning er, at på en skole, der i dag slet ikke har konverteret noget af den understøttende undervisning, og som fremover vælger at fjerne al understøttende undervisning, vil det kunne give eleverne en skoledag, der er en time kortere.

En ny undersøgelse fra Folkeskolen viser, at 69 procent af skolerne allerede har fjernet mindst en halv time fra samtlige af deres elevers ugeskemaer. Og på 84 procent af skolerne gælder det for mindst to tredjedele af eleverne. Kun fem procent af skolerne har i dag ikke gjort skoledagen kortere for nogen af sine elever.

Undersøgelsen viser også, at mange skoler på nuværende tidspunkt har planer om at korte skoledagen mere, end den er i dag. Men på 46 procent af skolerne svarer skolelederne, at nogle af deres elever ikke kan se frem til kortere dage end i dag. Flere steder er årsagen, at skolen allerede har fjernet al understøttende undervisning.

Var det et retvisende svar, Lotte?

Folkeskolen har spurgt Lotte Rod, om hun mener, at det var en retvisende udlægning, ministeren præsenterede i sit svar til hende.

”Der er i hvert fald mange børn, der ikke kommer til at opleve, at skoledagen bliver en time kortere, når stort set alle skoler har gjort skoledagen kortere”, siger hun.

Den radikale ordfører brugte spørgetimen til at spørge ministeren, om regeringen havde planer om at tilføre penge til sfo’erne, når skolerne korter i skoledagen, så der derved bliver behov for længere åbningstider i sfo’erne.

”Regeringen skal begynde at tage ansvar og få tilført penge til det her. For skoledagen er jo blevet kortere stort set alle steder, uden regeringen har betalt regningen for SFO’erne og klubberne”.

”Det er tarveligt”

Svaret var nej fra ministeren. I stedet vil han give skolerne lov til at kunne bruge de ’sparede’ resurser fra kortere skoledage til at dække omkostningerne til de ekstra åbningstimer. Det er en virkelig dårlig løsning, mener Lotte Rod.

”Det er tarveligt, fordi det gør det jo til en lokal kamp mellem skolerne og fritidstilbuddene. Og vi ender i en situation, hvor skolerne ikke får de tolærertimer, de har brug for, og at sfo’erne og klubberne bliver dårligere. Så taber børnene jo dobbelt”.

Ny undersøgelse: Regeringens kortere skoledage er allerede indført