”Overordnet set har galionerne givet mig mere tryghed, da der har været nogle omkring en, der har stået i samme situation, og som man kunne gå til”.

”Det har betydet noget, at der har været en ærlighed, og at de har fortalt om virkeligheden. Så er man mere klar på det, når man møder det og ikke får sådan et kæmpe chok, når man kommer derud”.

Sådan lyder svarerne fra to af de elever, som helt fra første skoledag har haft galioner tilknyttet på deres uddannelse til social- og sundhedsassistent på Sosu Østjylland, afdeling Silkeborg.

Med inspiration fra universiteternes tutorordninger har skolen nemlig oprettet deres egen galions-ordning, hvor ældre elever tilknyttes nye elever.

Siden august 2021 har alle nye elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen fået tildelt galioner – typisk fire galioner per hold. Galionerne tilknyttes nemlig altid et helt hold – og ikke enkelte elever.

Galionerne er med på tre dage i introugen ved uddannelsens start, på en introdag før første oplæringsperiode (praktik), og så står galionerne for regelmæssig kontakt gennem oplæringsperioden – via en hverdagscafé på skolen.

Eleverne ved allerbedst

Sebastian Vedel Nielsen er underviser på skolen og idemanden bag galionsordningen.

”Der var et behov for, at nye elever kunne sparre med ældre elever - et rum for vidensdeling mellem elever. For elever er dem, der ved allerbedst, når det kommer til opstart, overgange mv.”, fortæller han og fortsætter:

”Så formålet med vores galionsordning er at give de nye elever en god opstart, give dem en jernvest på til første oplæringsperiode og samtidig give dem en social vitaminindsprøjtning til øget trivsel. En sidegevinst er så fastholdelse og højere gennemførelse”.

Rum til erfaringsudveksling

På de tre indsatser på første skoleperiode og første oplæringsperiode sætter skolen rammerne, men det er galionerne, der styrer indholdet.

”Det er ekstremt vigtigt, at både vi fra skolens side og fra arbejdsgivernes side sidder på hænderne i det her arbejde. Det er galionerne, der arrangerer og bestemmer indhold. Som skole og arbejdsgiver vil vi rigtig gerne give det gode svar, men det bedste svar er elevernes egne intuitive svar. Så det er vigtigt, at eleverne styrer det”, forklarer Sebastian Vedel Nielsen.

På introdagene står galionerne for diverse sportsaktiviteter og konkurrencer, og de nye elever introduceres til deres galioner. På introdagen til første praktikperiode, der typisk varer en halv dag, står galionerne for hele programmet. Det samme gør sig gældende på de to timer lange hverdagscafeer under oplæringsperioden, hvor den første er placeret tre uger inde i praktikken. For det er typisk i løbet af første oplæringsperiode, der normalt sker det største frafald.

Til alle tre arrangementer deltager forskellige repræsentanter fra skolen og arbejdsgiverne, men det allervigtigste er rummet til erfaringsudveksling mellem eleverne.

”Det handler om at få vidensdelt guldkorn og gode råd, og galionerne har bare en helt anden gennemslagskraft, end vi har som undervisere, fordi de selv er elever og har stået i samme situation”, siger Sebastian Vedel Nielsen.

Større tryghed og mindre praksischok

De foreløbige resultater af galionsordningen viser, at ordningen opbygger et stærkere socialt netværk blandt eleverne, og at det øger trivsel og tryghed.

”De nye elever føler sig bedre taget imod, bedre informeret og oplever en større tryghed, fordi de kan få svar fra galionerne på helt konkrete spørgsmål”.

”Ikke mindst de spørgsmål, som betyder noget, og som de ikke altid vil spørge for eksempel os undervisere om: Hvem skal jeg tage fat i, hvis jeg har for mange timer? Hvordan håndterer man en erigeret penis ude i hjemmeplejen? Hvordan holder jeg styr på alle de nødvendige telefonnumre”, fortæller Sebastian Vedel Nielsen.

”Samtidig fortæller arbejdsgiverne om mindre frafald, mindre praksischok og et øget initiativ, hvor eleverne tager fat i arbejdsgiverne omkring forskellige problemstillinger meget tidligere, end eleverne gjorde før”, fortsætter han.

Tager problemer i opløbet

Galionerne Annika Tønning Pedersen, Josephine Riis, Astrid Blak og Marinella Mondrup Hagemann, er ikke i tvivl. De gør en kæmpe forskel for eleverne i den klasse, de er galioner for.

”Mange falder fra i den første praktik, fordi de ikke er forberedte på, hvad de skal gøre. Vi galioner er med til at sikre, at de bliver bedre rustet til praktikken, så de ikke får et praksischok”, mener Annika Tønning Pedersen.

”Vi hjælper dem med at tage problemer i opløbet. Fortæller dem, hvem de skal gå til, hvis de føler, de har for mange borgere eller er utrygge ved nogle borgere. Hjælper dem med at sige fra”, supplerer Josephine Riis.

De fire galioner mener alle, at det gør en kæmpe forskel, at de som galioner også er elever. Fordi de er langt mere i øjenhøjde med de nystartede elever, og det er langt nemmere for de nye elever at stille spørgsmål til dem. End til undervisere eller praktikvejledere.

Galioner bliver mere reflekterende

Samtidig mener de alle, at deres job som galioner gør dem mere reflekterede i deres eget uddannelsesforløb.

”Det at man skal ud med sine egne overvejelser omkring forskellige situationer har gjort, at jeg er blevet mere reflekterende”, siger Annika Tønning Pedersen.

Ud over de faste indsatser er de fire galioner også i gang med at få oprettet en facebook-gruppe for dem og den klasse, de er galioner for. Så det er nemt at stille spørgsmål og måske arrangere sociale arrangementer i fritiden.

Følger eleverne hele vejen

Hvor galionsordningen i starten var tænkt som intro for nye elever – under skoleperiode 1 og oplæringsperiode 1, så er planen nu, at galionerne skal følge deres elever hele vejen. Helt op til skoleperiode 4 og uddannelsens afslutning.

”Tanken er, at alle der har galioner, skal have det hele vejen igennem deres uddannelse. Ved slutningen af uddannelsen vil en klasses galioner være færdiguddannede, men jeg forestiller mig, at relationen er så god, så galionerne kommer og siger tillykke til dimensionen”, siger Sebastian Vedel Nielsen.

Lige nu arbejder de kun med galioner på afdelingen i Silkeborg, men på sigt er det meningen, at galionsordningen også skal udbredes til skolen i Aarhus.

En helt ny rolle

At det overhovedet hedder galioner – og ikke tutorer, buddy eller andet kendt – handler om, at Sebastian Vedel Nielsen ønskede en helt ny term, som skolen kunne udvikle fra bunden.

”Det var vigtigt, at galionerne ikke skulle ind og udfylde en rolle, der var defineret i forvejen. Vi ønskede en helt ny start. Og en galionsfigur på et skib er altid forrest på skibet, og vores galioner skal gå foran – som rollemodeller, sparringspartnere og vidensbank. Derfor blev det galioner”, fortæller han.