”Uanset hvilken retning, en skole bevæger sig i, er der altid læremidler med i undervisningen. Og hvis der ikke er en samtale på skolen om læremidlerne i forhold til den udvikling, skolen ønsker, så er det faktisk læremidlerne, der bestemmer den pædagogiske retning”.

Ordene kommer fra Bettina Skov Halskov, tidligere PLC-vejleder i Sorø Kommune og i dag pædagogisk konsulent for PLC hos UCL i Odense. 

Hendes antagelse bekræftes af en ph.d. fra 2022, hvor lektor og ph.d. Marianne Oksbjerg undersøgte, "i hvor høj grad et læremiddel bestemte retningen i undervisningen". 

Fire lærere deltog med et specifikt læremiddel til litteraturundervisningen. Konklusionen var, at det var ”meget styrende” for deres undervisning, selv om der var stor forskel på lærernes baggrund og erfaring. 

Det bemærkelsesværdige var, at de alle fire gav udtryk for et helt andet fagsyn og dannelsessyn, end det læremidlet byggede på, fortalte Marianne Oksbjerg dengang i en artikel i Folkeskolen.

Bettina Skov Halskov mener derfor, det er vigtigt, at der løbende er en samtale og et fælles sprog på skolen om de læremidler, skolen råder over. 

Hun kalder det en ’professionel læringsdialog’, som bør starte i skolens pædagogiske læringscenter/skolebibliotek, så de her kan vejlede lærerkolleger om læremidler ud fra en bevidst, reflekteret og varieret tilgang til anvendelsen af dem. 

For meget op til den enkelte lærer

Men på mange skoler har den slags samtaler ikke været prioriteret i en årrække, oplever hun.

”Det har lidt været op til den enkelte lærer eller PLC’er at lave de her vurderinger. Så den snak om, hvordan man sikrer, at de elever, der går på skolen, møder en eller anden form for rød tråd eller noget kontinuitet i forhold til skolens retning og udvikling, den kan blive meget afhængig af tilfældigheder”, siger hun og tilføjer:

“Men læremidler fylder rigtig meget i den daglige undervisning, så derfor er det ret vigtigt at tage fat i dem og vurdere dem grundigt, uanset hvilken udvikling skolen er i gang med”.

Hun kommer med et konkret eksempel:

”Der er i øjeblikket stor interesse for den undersøgende dimension i undervisningen. Hvis skolen fx gerne vil have fokus på det, så skal PLC-teamet kunne vurdere de læremidler, skolen har i forhold til, om de understøtter arbejdet med det undersøgende i undervisningen”.

Bettina Skov Halskov understreger, at det ikke bare giver virkelig god mening at blive mere skarp på skolens læremidler. Det er faktisk også nødvendigt, hvis man skal leve op til bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre. 

”Den siger jo, at vi som PLC’er både skal kunne vurdere læremidlerne, men vi skal også kunne vejlede vores kolleger i anvendelsen af dem”. 

Hvordan passer læremidlerne til fagfornyelsen?

Bettina Skov Halskov peger på en anden god grund til, at den professionelle samtale om læremidler er vigtig, nemlig fagfornyelsen, som betyder, at folkeskolens læreplaner, der skifter navn til fagplaner, frem til 2027 skal fornyes i et tæt samarbejde mellem praktikere og eksperter. 

”Vi er nødt til at kigge på læremidlerne i forhold til, når fagfornyelsen er rullet helt ud: Passer læremidlerne rent faktisk til det? Kan vi leve op til de krav, der kommer, med de læremidler, vi har? Eller er vi nødt til at gøre noget andet?"

"Det er ikke det samme som, at vi skal kassere alt, hvad vi har. for der vil helt sikkert være rigtig meget godt. Så det handler mere om at se på, hvordan vi kan supplere det, vi har”, siger hun og tilføjer, at hun sammen med sin kollega Lonnie Sørensen i CFU-regi er på vej med et "lille værktøj, der kan sætte gang i samtalen om læremidlerne inspireret af Grundlag for nyt format for Folkeskolens Fagplaner".

Vigtigt at have et fælles sprog

For at styrke det fælles sprog for brug og valg af undervisningsmidler både internt i PLC og blandt personalet, foreslår Bettina Skov Halskov at starte med at danne sig et overblik over de læremidler, der er på skolen.

”Helt konkret kan man i PLC starte med at drøfte spørgsmål som, ’hvordan forstår vi læremidlerne, hvilken viden har vi om, hvad der bliver anvendt i klasselokalerne, og hvordan det bliver brugt? Hvad er det for en kvalitet? Hvilke potentialer har læremidlerne? Skal de redidaktiseres, så de passer bedre til det, man gerne vil bruge dem eller til det, skolen gerne vil? Og hvordan får vi det spredt ud i alle klasserne?”, siger Bettina Skov Halskov og tilføjer:

”Man kan også dykke ned i, hvilke muligheder den enkelte underviser har for selv at vælge læremidler. Har de reelt en mulighed, eller er det noget, der er bestemt på anden vis?”

Hun anerkender, at det kan være svært at få tid og rum til den professionelle læringsdialog. Så måske skal man starte med også at kigge på kapaciteten i skolens PLC, foreslår hun:

”Hvordan er PLC organiseret? Hvilke kompetencer besidder teamkonstruktionen? Hvor er vi stærke, og hvor har vi brug for at sætte ind? Er der noget, vi er ekstra gode til i forhold til at have professionelle samtaler om læremidler? Og hvor har vi måske udfordringer? Det kan være, der er brug for noget kapacitetsopbygning, for det er da tidskrævende. Og det er også komplekst, for hvad er det, vi skal kigge efter?" 

"Der er ikke sådan en one size fits all. Det er meget individuelt fra skole til skole, hvad der er brug for, og også, hvad der er tilgængeligt af læremidler. Det er nogle gange den største udfordring i virkeligheden”, siger Bettina Skov Halskov.

Gå tæt på fagteksterne

Er man et lille PLC eller en lille skole, kunne et sted at starte være at gå tæt på de centrale tekster for fagene på et lærermøde eller et fagteammøde og sammen undersøge, hvordan de læremidler, skolen har, lever op til dem, mener Bettina Skov Halskov.

"Mangler der noget for, at det lever op til de centrale tekster? Hvad kalder det så på af justeringer fra undervisernes side? Og hvordan kan man i så fald supplere læremidlet? Det er en oplagt måde at skabe relation mellem de formelle tekster og praksis – og så styrker det det fælles sprog omkring læremidler. Det kan sagtens gøres som en fælles aktivitet, hvor de forskellige faggrupper dykker ned i deres egne fag," siger hun og tilføjer:

"Der sker selvfølgelig en del på det her område lige nu med fagfornyelsen, men det kan være en fin øvebane, indtil de nye formålstekster er klar."