PLC
Lisa5201
Protestbrev: Ikke rimeligt, at PLC'er kun får 5 procent af udviklingspengene
Igen i år ser man en urimelig fordeling af støtten til folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre, lyder det i et åbent brev. Hvordan skal skolernes pædagogiske læringscentre så udvikle sig, spørger underskriverne.
Hvert år modtager biblioteker tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen Udviklingspulje for i gennemsnit 14,2 millioner kroner, som i princippet både er til almindelige folkebiblioteker og til skolernes pædagogiske læringscentre.
Men sådan er det bare ikke i praksis, lyder det i et åbent brev fra Landsforeningen Skole & Bøger, Pædagogisk LæringsCenterForening og Skole og Forældre.
De seneste fire år har de pædagogiske læringscentre nemlig kun modtaget fem procent af midlerne, og i 2023 faldt der slet ingen penge af til et konkret PLC. Også selvom der blev ansøgt om midler, skriver de i brevet.
"Hvordan
skal skolernes biblioteker kunne udvikles, hvis de ikke kan få del i
udviklingsmidlerne?", skriver de.
Skævvridning efter sammenlægning
Historisk
set har skolebiblioteker, der i dag er pædagogiske læringscentre, kunnet søge
om tilskud i sin egen pulje kaldet 'Skolebibliotekernes Rådighedssum'. Men i
2005 blev puljen sammenlagt med folkebibliotekernes pulje.
Indtil da bidrog
skolebibliotekspuljen med cirka 40
procent af de sammenlagte midler, som undervisningsministeriet tildelte. Men efter sammenlægningen har skolebibliotekerne set en forsvindende lille del af midlerne. Og det er alvorligt, lyder det fra brevskriverne:
"Der tales nu seriøst blandt læseforskere, selv i medierne om,
at vi står i en national læsekrise. 42
procent af alle børn mellem 11 og 15 år læser sjældent eller aldrig. Samtidig
ligger Danmark næstnederst
ud af hele 65 lande, når det kommer til børns læseglæde. Derfor lægger skolebibliotekernes ansatte også hjerteblod
i at skabe de bedste rammer for læselysten med højtlæsning, læseklubber, indkøb
af aktuelle og fristende bøger m.m. - alt sammen for, at eleverne kan gribes af
læsningen".
Det er dog ikke gratis, skriver brevskriverne videre:
"Derfor søger de pædagogiske læringscentre
ofte puljemidler til at få de nødvendige saltvandsindsprøjtninger til de
forældede udlånssamlinger og til søsætning af inspirerende projekter".
I 2023 stod de pædagogiske læringscentre for fem ansøgninger til udviklingspuljen med en ansøgningssum på knap tre millioner kroner, hvorimod folkebibliotekerne indsendte 68 ansøgninger og ansøgte om cirka 32 millioner kroner.
Foreninger: Sådan løser vi problemet
Underskriverne af det åbne brev peger på flere løsninger på problemet.
- Få skabt en fair fordeling af midler, så de
pædagogiske læringscentre får flere midler tildelt af udviklingspuljen. Derudover
skal skolerne have flere repræsentanter i tildelingsudvalget. Gerne lige så
mange som folkebibliotekerne, og der skal sættes nogle transparente krav til
ansøgningerne i fordelingsudvalget.
- Del
udviklingspuljen op i to - én til folkebiblioteksprojekter og én til pædagogiske
læringscentre. Gerne med fordelingen som før puljesammenlægningen med 40
procent til skolerne, og så lade skolerne være med til at sætte rammerne for
ansøgningskriterierne. Hermed sikres det også, at projekterne er solidt
forankret i skolens virkelige rammer og hverdag.
Se en oversigt over modtagerne af udviklingsmidlerne de seneste år.
