Mon lærerstanden som profession eksisterer i samme udgave om 25 år som i dag? Med et så vanskeligt spørgsmål slutter den lille, ambitiøse grundbog om moderne professioner i samfundet sine beskrivelser og diskussioner.

Bogen forsøger med det afsluttende kapitel at se lidt i krystalkuglen. Men forfatterne erkender, at det er usikkert, hvad man egentlig kan se. Også for lærernes vedkommende. Forskellige, modsatrettede tendenser er det eneste sikre, vi har; yderligere professionalisering via decentralisering i praksis, indholdsskred i retning af for eksempel ledelsesmæssige kompetencer - samt ikke mindst tendensen til de-professionalisering via den stadig mere detaljerede offentlige styring.

Om 25 år er professionssituationen sandsynligvis meget lig dén, vi har i dag, siger forfatterne, men undervejs kan den blive præget af nye kompetenceudviklinger og mere videreuddannelse på diplom- og masterniveau. Og så bør lærerne og andre professionelle nok også "vælge samtidig at arbejde i de fuger eller revner, som den samfundsmæssige styring efterlader".

Lyder den strategi lige lovlig defensiv? Ja, måske. Men meningen er faktisk snarere offensiv. For eksempel: Stillet over for det stigende antal standardiserede procedurer i skolen må lærerne kvalitativt udvikle undervisningen, så standardiseringen ikke bliver styrende. Forfatterne benytter et fantastisk velvalgt skræmmeeksempel, nemlig den gamle diktats styrende funktion. Det er skrækkeligt at tænke på, hvor meget diktat-tid vi har brugt i skolen.

De kommende meget store "professionshøjskoler", som i Danmark skal fungere fra 2008, er garantien for, at debatten om udviklingen af professionerne ikke går i stå.

Bogen skelner mellem de gamle, klassiske professioner (for eksempel læge og advokat) og de historisk nye professioner inden for de sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske områder, herunder lærerprofessionen. De nyeste kaldes også relationsprofessionerne, fordi de har med mennesker at gøre på særlige kravstillende måder. Netop disse historisk nye professioner har fået tilført langt mere teori i uddannelserne - og så sent som i 2001 blev betegnelsen "professionsbachelor" som bekendt hæftet på uddannelserne.

Anmeldelsen kan ikke yde bogens indhold retfærdighed, men "Professionalisering - en grundbog" lever i et let tilgængeligt sprog op til sit eget formål om at give et overblik over hele professionsfeltet. I kortfattet og systematisk form. Både beskrivende og problematiserende.

Alligevel er det en smal udgivelse - velegnet til visse diplomstudier eller til underviserne i professionsuddannelserne. Det burde også kunne være studiestof i uddannelserne, men er det næppe i praksis. Slet ikke i læreruddannelsen, hvor fagområdet SIS - Skolen i Samfundet - er bortfaldet i den nye læreruddannelse. En vaskeægte professionsdumhed.