Det sete afhænger af øjnene, der ser. Sådan har det altid været, men ofte glemmer vi, at det er sådan. En ny bog præsenterer lærere, pædagoger, coaches, terapeuter og vejledere for "Vækstmodellen", en enkel samtalemodel bygget op omkring punkterne Går det godt?, Udfordringer, Muligheder, Aftaler og Det bedste i dag.

Modellen fungerer som en coachingproces med fokus på det positive. Ideen bag "Vækstmodellen" er at få samtalepartneren til at bevæge sig fra negativitet og problemfokusering via udfordringer til konstruktive handlinger. Bogen kan nemt fungere som en håndbog for alle, som ønsker at samtale om store og små vanskeligheder, udfordringer og problemer på et værdsættende grundlag.

Foruden en god beskrivelse af modellen gennemgår forfatterne den teoretiske baggrund. Det ser alt sammen så fint og enkelt ud og er det også. Måske er det derfor, at jeg efter endt læsning bliver sådan lidt bittersød over, at man kan sætte menneskeligt samvær op på en formel, som en slags manual, der kan køres af over for de børn, unge eller voksne, der skal hjælpes videre.

Den "popsmarte" coachingindustri gør os alle til behandlere på få ugers kursus til overpris og de "kursusramte" til en form for overmennesker, selv om de faktisk bare gør det, som et (med)menneske kan og bør gøre ved at se og lytte til, hvad den anden siger og føler. Sokrates kunne det - uden en fin manual. Han var blot til stede.

Så mit store ønske er, at vi som lærere får mere individuel tid til elevsamtaler, forældresamtaler og kollegial supervision - i stedet for fine følelseseksperter med dyre kurser. Vi skal have tiden til og nærværet med hinanden frem i skolerne.