Med bogen "Klasseledelse - Nye forståelser og handlemuligheder" præsenterer en række forfattere deres bud på, hvad der ligger i en moderne forståelse af lærerens rolle som klasseleder. Udgangspunktet er den stadig større fokus på ledelsesbegrebet, hvilket især kommer til udtryk med læreruddannelsesloven fra 2007.

Bogens bidragydere er alle knyttet til en form for pædagogisk praksis, og artiklerne er velafklarede i forhold til såvel teori som praksis. Artiklerne fokuserer på forskellige aspekter af klasseledelsen; fra det demokratiske grundlag til den enkeltes behov for fordybelse. De fremstår både som supplement til hinanden og som afgrænsede positioner med hvert sit tydelige og klare sigte.

Dialogen er vigtig, når man taler om klasseledelse i moderne pædagogik. Som et gennemgående tema i bogen beskrives og diskuteres således, hvordan dialogen mellem elever, elever og lærer, skole og hjem og så videre får afgørende betydning for den måde, hvorpå læreren i samarbejde med klassen kan lede undervisningen og den pædagogiske praksis frem mod målet.

Et interessant perspektiv på klasseledelse ses især med Iben Jensens bidrag. Hun redegør for en række af forhold, der på forskellig vis toner frem i undervisningssituationen. Begreber som kategorier og positioneringer henviser til, hvorledes undervisningssituationen - klasseledelsen - ofte på forhånd er indlejret i fastlagte og positionerende rammer, som læreren ideelt set må gøre sig bevidst om.

Også Cato Bjørndal bidrager med nogle væsentlige syn på klasseledelse, som viser nye måder at anskue undervisningssituationen på. Ved at betragte klasseledelse som en iscenesættelse formår han at tydeliggøre betydningen af lærerens refleksion over egen praksis.

Selvom der i bogen gives mange spændende bud på, hvad begrebet klasseledelse må indebære, synes der at mangle en overordnet begrundelse for selve begrebets relevans. Birgit Ryberg og Kirsten Bro beskriver kort i kapitel 8, hvad der legitimerer ledelsesbegrebet som selvstændigt begreb. Men en gennemgående eller mere dybtgående afklaring af begrebets historiske indhold og dets implikationer gives ikke. Mange af betragtningerne på klasseledelse er knyttet til filosofiske positioner som fænomenologi og hermeneutik eller psykologiske positioner som selvpsykologi og konstruktivisme. Hvorledes disse positioner legitimeres som ledelsesteori, er ubeskrevet.

Samlet set må bogen dog siges at give sin læser et fint indblik i mange af de - især psykologiske - forhold, som er på spil i en undervisnings- og planlægningssituation. Målgruppen er primært lærerstuderende og lærere, og disse vil med al sandsynlighed opleve, at bogen kan udvide såvel den teoretiske som den praktiske tilgang til lærerprofessionen. Overvejelser over fællesskab, individ, samarbejde, dialog, anerkendelse og refleksion er altid væsentlige, og med bogen "Klasseledelse - Nye forståelser og handlemuligheder" ses en ny mulighed for inspiration hertil.