Bogen giver indblik i, hvordan forskere metodisk arbejder med empiri, analyse og teoriudvikling i og om pædagogiske praksisser. Grundlæggende er ideen at undersøge mulige kendetegn ved de handlinger, som foregår i forskellige pædagogiske praksisser, og undersøge hvorfor de givne handlinger har de kendetegn eller den struktur, som de faktisk har fået. Hvilke møstre kan man få øje på - og hvordan kan disse mønstre tolkes i en sociologisk sammenhæng?

De forskellige artikler skifter imellem at vise et særligt pædagogisk-sociologisk "ndhold" og at vise, hvilke "undersøgelsesmetoder" der med fordel kan anvendes i bestemte sammenhænge. Mangfoldigheden i fokuspunkter kan give læseren en bred indsigt i en række temaer og undersøgelsesmetoder, som er interessante for et pædagogisk-sociologisk blik. Men omvendt er der også en risiko for, at netop antallet af temaer og det dobbelte fokus på indhold og metode kan give læseren en oplevelse af manglende fokus.

For dem, som på forhånd har særlig interesse for temaer som for eksempel "Studier af erindringer", "Studier af måder, som pressen bruger undersøgelser på" eller "Studier af tekster om evalueringsforskning", er der til gengæld adskillige gode kritiske bud på, hvilke udfordringer ovenstående temaer indeholder. Både i forhold til den givne sag og i forhold til de måder, sagen undersøges på.

Også bogens akademiske sprog henvender sig til de særligt interesserede, hvorfor den primære målgruppe er studerende og lærere på professionshøjskoler og universiteter.