Den første tanke, mødet med denne bog skaber, er et: Åh nej, endnu en af disse bøger, der vil det hele på for få sider! Endnu et hæsblæsende møde med pædagogikkens for længst afdøde tænkere og deres mulige indflydelse på aktuel pædagogisk praksis, hvor alt skal siges kort og intet gøres grundigt!

Sådan er det imidlertid ikke. Det er en rigtig god lille bog, der kan anbefales læst som inspiration. I hvert fald af de lærere, der i deres daglige praksis samarbejder med nyuddannede pædagoger. Pædagogstuderende er nemlig bogens primære målgruppe.

Bogen er inddelt i ti korte kapitler. De bedste kapitler er dem, der beskriver "det moderne barn", "observation og iagttagelse", "pædagogiske strategier" og "den ubevidste praksis og den reflekterende pædagog". Her er der viden og inspiration at hente også for den læser, der har en lang erfaringshorisont. Beskrivelserne af Piaget, Freud og Neill og deres betydning vil mange lærere formodentlig opleve som "kendt stof". Også lærere vil med fordel kunne læse kapitlet om iagttagelse. Der er gode eksempler, og der gives en god systematik, hvor der arbejdes med forskellen på beskrivelse og fortolkning.

Kapitlet om ubevidst praksis vil være ny viden for mange lærere, her præsenteres nyere teorier og tænkere. Dreyfuss-brødrenes model for kompetencelæring eksemplificeret på to sider er godt gået! Bourdieus tanker om habitus eksemplificeret på ligeledes to sider! Ja, der kan jo altid læses videre, hvis lysten er skabt!