Lærerarbejdet er ikke løsrevet fra det omgivende samfund. Pædagogisk arbejde foregår dels i en samfundsmæssig, dels i hverdagens konkrete pædagogiske kontekst. Bogens ærinde er at vise, hvordan de to kontekster må forstås som dele af den samme helhed.

Bogen viser glimt fra hverdagen i den pædagogiske verden og præsenterer centrale begreber fra teorier, uddannelseslovgivning og offentlige diskurser om, hvad der er på spil i uddannelsesverdenen. I både den lille og den store kontekst findes traditioner parallelt med kampe om, hvem der definerer fremtidens pædagogik, og hvilken retning den skal tage.

Når læreren vælger undervisningens indhold og former, er det ikke blot udtryk for nogle lokale beslutninger. Lærerens faktiske undervisning er vævet ind i et møster, som opstår i relationer mellem det, som læreren selv vil, det, som læreren skal, det, som læreren ved om undervisning, og det, som læreren faktisk kan gøre under de givne lokale forhold, herunder de individuelle kompetencer.

Synspunktet i bogen er, at enhver lærer skal kunne se og tale om de mange forskellige forhold og interesser, der ligger delvis gemt i dette mønster. Alternativet er, at læreren bliver kastebold i noget, som han eller hun ikke selv får øje på. Uden denne indsigt kan læreren have en tendens til at betragte sin undervisning som udelukkende et udtryk fra sig selv. En sådan lærer bliver meget sårbar. At kunne se sammenhænge mellem hverdagens praksis og større uddannelsespolitiske tendenser er ifølge forfatteren et udtryk for at kunne se lærerarbejde og undervisning i et sociologisk perspektiv.

Bogen diskuterer løbende spørgsmålet om, hvorfor vi overhovedet har uddannelser og institutioner, og hvilke aktuelle uddannelseslove og pædagogiske begreber der for tiden har gyldighed og med hvilke mulige konsekvenser. Med en logisk, overskuelig disposition kæder bogen spørgmål om "dannelse", "deltagere" og "fag" sammen på en måde, som skaber overblik og gør bogen meget anbefalelsesværdig for både nuværende og kommende lærere.