Hvor forgængeren til denne bog havde fokus på at give et signalement af, hvad en inkluderende skole er, giver denne bog en række svar på, hvordan man inkluderer.

Indledningen af redaktør Rasmus Alenkær rummer en skitsering af, hvilke begreber, menneskesyn og opgaveforståelser der ligger til grund for at arbejde inkluderende.

Centralt står opfattelsen af, at inklusion er en gensidig dynamisk proces, hvor parterne i læringsprocesserne tilpasser sig hinanden. Skolen skal gennem sin rammesætning tilpasse sig eleverne og omvendt, ledelse/lærerne til hinanden og eleverne til hinanden.

Den inkluderende skole er ikke omgærdet med megen hokuspokus, gør Alenkær opmærksom på, i virkeligheden er der tale om en rigtig velfungerende almindelig praksis! Velgørende læsning.

Når bogen alligevel er værd at læse, er det, fordi den er rig på gode forstyrrelser, hvor læseren får inspiration til at se sine hverdagsbegreber i måske nyt lys.

Undervisning er kommunikation, og kommunikation er dobbeltkontingent, det vil sige, at læreren siger noget til eleverne, som de forstår på hver deres måde. Læreren iagttager deres reaktion - mimik, urolighed, verbale reaktioner - og prøver at forstå, hvad de mon har forstået. Således beskrevet er det nærmest et mirakel, når kommunikationen lykkes. Og alligevel ikke. Al kommunikation foregår indenfor i kontekster, hver med sine regler, sine koder, som deltagerne indlejres i - eller sagt på en anden måde: lærer over tid.

Derfor er der ikke meget hokuspokus over at have ro i klassen. Som Alenkær skriver: ". Effektiv adfærdsledelse er langt hen ad vejen spørgsmål om avanceret forberedelse, strategi og teknik" (side 51) - altså en professionel lærers fagligt brede repertoire, egen tydelige og målrettede adfærd, herunder kommunikation. Det lyder nemt! - og det ved vi, at det ikke altid er, men bogens force er, at den i sin opbygning i hvert kapitel tager fat i en række undervisningselementer, hver med deres betydning for et inkluderende undervisningsmiljø.

Særligt fokus sætter bogen på AKT-medarbejderens rolle (adfærd, kontakt, trivsel), som arbejder i feltet mellem eleverne og kollegerne. Konsekvensen heraf er, at vedkommende agerer som én, der - i elevernes forståelse - adskiller sig fra lærerne, og som i kollegasammenhæng kan agere som en kompetent sparringspartner.

Min erfaring er, ligesom Christian Varming skriver i kapitel 3, at netop relationen mellem AKT-medarbejdere og lærere er det bærende element i vellykket skolepraksis.

Bogens indholdsfortegnelse er rigtig nyttig og giver læseren et godt overblik med fornemmelsen af at stå med en gedigen opslagsbog. Desuden understøttes læsningen af en række illustrative figurer. Tak for det, skal det lyde fra én, som er udpræget billed-klog.

Forskellige relevante begreber ikke blot introduceres, de operationaliseres: konflikthåndtering, elevmægling, classroom management, school management og de tre dialogiske domæner indgår i udvalgte cases. Læreren får umiddelbar lyst og inspiration til at handle i egen praksis efter at have læst bogen, som virkelig lever op til sin titel på den gode måde.