Anmeldelse
Innovation i undervisningen
Innovation i undervisningen
Klik for at skrive manchettekst.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen skal revolutioneres! Artikelsamlingen indeholder mange spændende og provokerende bud på, hvorfor der er brug for innovation i folkeskolen, men knap så mange bud på, hvordan det så skal gøres. Bogen indledes med to spændende - og teoritunge - artikler, hvori Lasse Skånstrøm og Ebbe Kromann redegør for, at folkeskolen bør forandres grundlæggende.
Fakta:
Titel: Innovation i undervisningen
Pris: 249 kroner
Sider: 176 sider
Type: Bog
Forlag: Akademisk Forlag
Skolen som kundskabsskole er en teoretisk konstruktion, som ikke længere er i trit med samfundets behov, argumenterer de. Det positive modbillede er skolen som entreprenørskabets skole, der kan bidrage til at skabe de kompetencer, folkeskolens elever skal møde det globaliserede danske samfund med.
Ebbe Kromann introducerer en undervisningsmodel, der helt konkret kan hjælpe interesserede undervisere i gang med at arbejde innovativt - en toolbox (hvilket ord)! Entreprenørskabet går ind for at skabe konkrete løsninger på udvalgte problemer i en konkret handling og praksis: For lærerstuderende er det for eksempel ikke nok at udtænke et pædagogisk spil i historieundervisningen. Spillet skal gennemprøves med elever og markedsføres i forhold til konkrete målgrupper - en kommune for eksempel. Det for alvor nye, der præsenteres i bogen, ligger måske i denne pointe.
Alle artikler er spændende. I al deres forskellighed kunne man som læser godt have brugt flere ligefremme og direkte henvisninger til de grundlæggende begreber og modeller, der introduceres så fint i de indledende artikler.