Anmeldelse
Co-teaching i praksis
Co-teaching er en pardans
Det at være til stede samtidig i klasserummet, have forberedt aktiviteterne sammen, have arbejdsfordelt, hvem der gør hvad, hvordan og hvorfor, ned i detaljen - det er co-teaching.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Co-teaching var en af de syv strategier, som Dansk Clearinghouse påpegede som evidente tilgange til at fremme det inkluderende arbejde i skoler. Det er også en af de strategier, som vi sjældent ser anvendt. De fleste kommuner satser på støttekorps, kollegial vejledning og holdtilbud. Men tænk, hvis der kunne være to lærere til stede i en klasse samtidig. Eller at man ligestillede lærere og pædagoger i forhold til netop fælles forberedelse, grundig arbejdsfordeling og fælles evaluering.
Fakta:
Titel: Co-teaching i praksis
Forfatter: Marilyn Friend
Pris: 498,75
Sider: 168
Forlag: Dafolo
Marilyn Friend har udviklet arbejdsformen som en specifik stilart forskellig fra tværfagligt samarbejde, inklusion og teamwork. Det er ikke holddeling eller støttepædagogindsatser, vi taler om. De to undervisere er ligeværdige i ansvarsmæssig forstand, men har forskellige kompetencer. Lidt ligesom at danse pardans.
Det, som tydeligst fremgår som fordele i denne arbejdsform, er muligheden for i løbet af en undervisningssession at differentiere i de situationer, hvor det er nødvendigt, frem for at dele klassen op i to og at kunne skiftes til at observere hinandens og elevernes aktiviteter. Det er også en fordel at kunne trække på to erfarne kollegers kompetencer og erfaringer frem for en og at kunne forberede og evaluere med sin makker.
Bogen er håndbogsagtig i sin opsætning med tilgange og metoder, arbejdsark og cases beskrevet i dagligt sprog og i detaljen. Der er dels en indføring og afklaring af begreber og metoder, dels en række praktiske anvisninger, analyseark, testark, vejledninger og cases, der nok er relevante, men også alt for mange. Jeg vil anbefale, at man springer dem over og i stedet forsøger at fange essensen. Arbejdsark vedrørende mødeledelse og afdækning kan fint spille sammen med allerede etablerede afdæknings- og refleksionsmodeller.
Introduktionen af Janne Hedegard Hansen hjælper meget til at kunne se bogen i danske sammenhænge og bør læses først.