Denne bog handler om de brandvarme temaer i dagens aviser: om den sociale arv i skolen og om de 95 procent, der skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Om gymnasiets evige vækst og ønsket om at dirigere elevstrømmene i uddannelsessystemet. Om 12 års tvungen skolegang, om restgruppen og gøgeungeffekten. Om mønsterbrydning og livschancer. Altså en højaktuel sag, men samtidig en genudgivelse, en andenudgave. Første udgave udkom i 2003, denne udgave er revideret og opdateret efter udviklingen i de forløbne ni år. Den inddrager globaliseringsperspektivet, uddyber kritikken af Pisa-undersøgelserne, sætter igen fokus på kønsaspektet i uddannelserne og belyser på ny den udsatte restgruppe, der i dag er værre stillet end før, uddannelsesreformer eller ej. Bogens sidste kapitel er nyskrevet og samler bogen om den udvikling, der ifølge forfatteren viser, at drømmen om verdens bedste uddannelsessystem er en illusion. Bedst betyder i dag bedst i konkurrencen landene imellem. Uddannelsens rolle er blevet indsnævret og skal nu kun opfylde den "bydende nødvendighed af personlig og national økonomisk vækst". Drømmen brast.

Forfatterens force er hans store overblik, når han viser den udvikling, vores uddannelsessystem (og de andre landes) har gennemløbet. Uddannelsesreformerne gennemgås over tid. Retorikken udlægges, og der fokuseres på de kræfter, indenlandske og udefrakommende, der påvirker systemet. Især i nyere tid hvor konkurrencen, uddannelsessystemerne og landene imellem, er blevet et omdrejningspunkt i sig selv. Det er vand på lærernes mølle, og der honoreres ikke mange andre synspunkter. Den politiske synsvinkel er fra venstre mod midten, og det skjules ikke. Man forstår, at der er mange, der er forkerte på den i deres syn på uddannelsessystemet i Danmark. Forfatterens overblik betyder imidlertid, at der henvises til og citeres fra et væld af rapporter og faglitteratur og artikler, så grundlaget for bogens præmisser er i orden. Endog til tider ned i det nørdede, for eksempel når der citeres en mindretalsudtalelse fra 70'erne fra en studenterrepræsentant i et høringssvar til U90. Det er spændende, og litteraturafsnittet er en guldgrube for studerende og andre, der vil grave sig ned i stoffet.

Bogen er indsigtsfuld og debatterende. Den er skrevet under den forrige regering, men det er slående, hvordan forskellige temaer som eksempelvis den sociale arv i gymnasiet fylder i aviserne nu, hvor den nye undervisningsminister træder i karakter. Temaer som gøgeungeeffekten, nemlig at akademikeren søger og får jobbet, hvor hun klart er overkvalificeret og derved skubber den kortere uddannede væk fra fadet. Forsvinder det, blot vi når målet, at mindst 50 procent af en årgang i 2015 skal tage en videregående uddannelse? Vel nærmest tværtimod. Temaer som den skjulte læreplan, hvor uddannelsessystemets iboende præmisser synes bygget på middelklasseværdier, hvilket især pigerne profiterer af, og som derfor har en stor andel i pigernes succes i grundskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser. Kan dette påvirkes med reformer - og skal det? Bogen tydeliggør dilemmaerne.

Bogen er uomgængelig på vejlederuddannelsen og på seminarierne, men også de uddannede vil finde stof til overvejelse over egen holdning og mening om uddannelsessystemet i Danmark. Man kan godt blive klogere af den.