Fortalerne for ny nordisk skole er ikke meget for dannelse for nu at sige det mildt. Heller ikke på gymnasieområdet, som ellers burde være dannelsens højborg - ikke mindst i en nordisk inspireret skole. Vi er havnet i en total modsætningsfyldt situation, hvis konsekvens er, at vores gymnasium og dermed kontakten til Europas intellektuelle og kritiske traditioner er på vej i grusgraven. Lad mig uddybe:

1.       På mødet i dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole i foråret 2012 var Lars Olsen hovedtaler. Han har ganske vist ikke skrevet noget substantielt om gymnasier, er vist nærmest lidt i mod dem fordi det minder ham om noget med overklasse, men alligevel var han altså hovedtaler. Han kunne fortælle om, at man i et nyt nordisk gymnasium kun skulle præsentere de stakkels unge mennesker for viden, som umiddelbart kunne anvendes, og han så denne kobling mellem viden og anvendelse som bundet til formålet om, at skabe produktivitet og arbejdspladser i Danmark (dette punkt har jeg allerede skrevet om i en tidligere blog, se nedenfor for link).

Jeg deler Olsens bekymring for vores arbejderklasse og beundrer ham for hans vedholdenhed i forhold til at genvinde industriarbejdets og håndværkets faglige og sociale dyder. Men det er irriterende, at det skal føre til sådan en gang anti-intellektualisme. Men det er fordi, at Olsen sidestiller det akademiske med abstrakte metoder, færdigskruede teorier og standardiserede synopser, som erhvervsskoleelever og andre tvinges til at arbejde ud fra. Derimod kan han ikke få øje på det, som akademia egentlig er, og som hans egne synspunkter er dybt afhænge af, nemlig en kompromisløs sandhedssøgen, som ikke umiddelbart kan anvendes, men som måske netop kan ændre og korrigere anvendelser.

2.       Det som udgangspunkt dannelsestømte forslag om manifest for ny nordisk skole blev dog korrigeret af bekymrede folkevalgte og andre, som på Sorø-mødet fik indført, at den nordiske dannelse skulle ”lyse op i verden”, men det betød intet, fandt vi hurtigt ud af, efterhånden som man pløjede sig igennem den ene åndsforladte kronik efter den anden, som var skrevet af folk fra dialoggruppen og kredsen bag læreruddannelses- og folkeskolereformen, som fagligt set er lige i nærheden.

3.       Det seneste eksempel på dårligdommene er skoleudviklingsforsøgene på de københavnske gymnasier (se link nedenfor). Her har man et dogme om, at læreren kun må undervise 7 minutter, og kun i viden der kan anvendes og efterfølgende gøres til genstand for arbejde på elevernes I-Pads, og mon ikke også bøger og lektier er på vej ud? Og hvorfor gør man det? Jo det er fordi, hævdes det, at de mange elever i så fald bliver mere motiveret, og – her kommer det sørgelige pædagogiske formål – de kan træne innovationskompetencen til det globaliserede arbejdsmarked. Ja, der står ligefrem, at man skal have en "mere moderne almendannelse, fx innovation og entreprenante kompetencer". Det er vist et nyt "almendannelsesbegreb"! Men der står jo kun "fx" vil læseren indvende! alt det gamle bibeholdes vel? Men nej det gør det ikke. Det italesættes slet ikke på det 30 siders lange dokument. Husk det: Almen dannelse er begyndt at betyde "ikke dannelse"! Nå, men dette &/(%& arbejdsmarked - som også Professor i NNS, Per Fibæk Laursen, ser som menneskehedens højeste mål, selvom han aldrig har skrevet om, hvad det egentlig skulle gå ud på -  forudbestemmer på den måde simpelthen en revolution i vores gymnasier, der går stik imod det, som et gymnasium er; stik imod det som vi er.

4.       Nu skulle man tro, at Antorini, som måske ville føle sig forpligtet af det med NNS og dannelse der "lyser op", gik i gang med at mane de stakåndede københavnske gymnasiefirmaer til besindighed, men det gjorde hun ikke. Tværtimod roste hun dem begejstret i Politiken d.29. januar. Det lyder mærkeligt, men man kan faktisk godt forstå det, hvis man studerer hendes bøger, hvilket jeg har gjort engang i en kronik i Politiken. Her kan man læse, at hun vil af med nationale, kritiske og grundtvigske traditioner. Hun er en slags fortabt intellektuel sjæl, der kun har globaliseringen og teknologien tilbage som seriøse orienteringsinstanser.

5.       Man kunne dog læse lidt kritisk huttelihut vedrørende det nye 7-minuttersdogme fra især konservative kredse, selvom det ikke var meget, katastrofen taget i betragtning, men så svarede Marianne Stendell (S), som er formand for, tag dyb indånding, ”region hovedstadens udvalg for fremtidens uddannelse og forskning”, en af de konservativt indstillede kritikere i et læserbrev i Politiken. Der kunne man læse, hvilket næsten er en tro kopi af Ny Nordisk Skole, at ”projektet styrker de innovative kompetencer, som virksomhederne efterspørger”. Stendell viser intet kendskab til gymnasiets dannelsestraditioner, og det hele er rent og skær forfald. Mit råd er: Find et privat gymnasium, hvor de unge stifter bekendtskab med Europas videnskabelige og intellektuelle traditioner! Hvor man med andre ord taler til dem, som det de er, nemlig elever, der er ved at blive voksne europæere. Det er at vise ungdommen respekt.

6.       Og som prikken over i’et kunne man så læse i et interview i Information d. 18. februar - med Malene Nyborg Madsen, som er formand for gymnasieelevernes organisation, der vist nok er SF-domineret (det stakkels parti) - at nu skulle gymnasiet godt nok moderniseres. Ud med Oldtidskundskab, for hvad skal man dog bruge viden til om romerske potteskår, som det hedder.  Nu vil jeg faktisk helst ikke kritisere børn, der gerne vil spille på I-Pads og undgå lektier, og som øver sig på at få en holdning i samfundet, men det ene med det andet: Når gymnasierne selv, deres administratorer, deres politikere, deres debattører og selv nogle af deres elever alle arbejder stik imod både gymnasiets ide og nordiske dannelsesforestillinger, samtidig med at man bilder folk ind, at det er en nordisk skole, så er det altså for grumt. Men ok, Per Fibæk Laursen sagde også på en konference, jeg deltog i for et par uger siden, at det hele var mere nyt end nordisk. Jeg vil snarere sige, at det er ”ny=ikke”.

7.       Men hvorfor påstår jeg, at Gymnasiet er en del af en nordisk dannelsestradition? Det gør jeg, fordi gymnasiet udspringer af den såkaldte nyhumanisme, hvis væsentligste kilde er Humboldts arbejde med at etablere universitetet i Berlin i 1810. Herhjemme var det Madvig der, i øvrigt til Grundtvigs fortrydelse, fik rejst den danske version af gymnasiet ud fra europæiske og nyhumanistiske dannelsesidealer. Det er altså en nordeuropæisk tradition, som har dybe rødder i hele kulturens substans, og som vi derfor helt og aldeles bør værne om, beskytte og passe på. Selvfølgelig kan man godt ændre og eksperimentere undervejs, men det skal være langsomt og småt. Til Malene fra DGS og andre, der ikke kan ”anvende” Old til ”synergisk innovation” eller noget andet, kan jeg endda tilføje, at både Madvig, Humboldt og Grundtvig, ligesom en række helt moderne europæiske socialister, er store elskere af antik græsk kultur.

8.       Så siger Lars Olsen måske, at jeg er borgelig eller sådan noget, men det har intet med sagen at gøre. God socialisme er sandelig også dannelsesorienteret og er dybt afhængig af samme kulturelle processer, som god konservatisme og liberalisme er det.  Det er forbistret, at dannelse og socialisme for NNS-folkene er blevet til modsætninger. Prøv som modgift at læse nogle af lektor Steen Nepper Larsens indlæg. Jeg tror nok han er ræverød, men han er da også fortaler for, at alle skal have ordentlige kundskaber og en god kritisk sans. Og Rosa Lund fra Enhedslisten kan også få min lille frihedspris, fordi hun forsvarede KLM-faget på læreruddannelsen. Nedenfor er der også et par links til mere kritiske røster fra både administrativt og filosofisk hold. Går vi længere tilbage er både ånd og praksis i såvel de radikale og som de reformsocialistiske bevægelser (altså f.eks. DKP og Socialdemokratiet) etableret via filosofiske og intellektuelle processer i forrige århundrede. Men det må de stakkels unge ikke lære noget om, fordi det tager mere end 7 minutter, og fordi det ikke kan omsættes i innovation og arbejdsmarkedskompetencer.

Summa summarum: Ny Nordisk skole er et netværk er politiske, administrative og pædagogiske interesser, som arbejder på at afvikle dannelse, horisont, forståelse, kritik, traditioner og ordentlig videnskab fra vores gymnasier. Med andre ord: Ny Nordisk Skole vil afvikle gymnasiet. Med andre ord: Ny=ikke.

Se også:

Kommentar til Ny Nordisk Skoles gymnasieforståelse: http://folkeskolen.dk/512833/afviklingen-af-den-nordiske-skole-3---gymnasiet

Kronik om Antorinis filosofi: http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1876116/ud-fra-christine-antorinis-horisont-har-venstrefloejen-svigtet-moralsk/

Interview med formanden for DGS: http://www.information.dk/451481

Interview med tidligere direktør i undervisningsministeriet, som er kritisk: http://www.information.dk/451482

Kronik om almendannelse i gymnasiet af Jacob Friis Andersen: http://www.information.dk/451468

Referat fra møde om gymnasiet i Ny Nordisk Skoles dialoggruppe: http://www.nynordiskskole.dk/~/Ny-Nordisk-Skole/Content/News/2012/Maj/120527-Nyt-Nordisk-Gymnasium-skal-moede-virkeligheden

Beskrivelse af skoleforsøgene i København: http://www.regionh.dk/menu/Uddannelse/Uddannelse/Regionale+udviklingsprojekter/Projekter+som+er+forankret+p%C3%A5+uddannelsesinstitutioner/Gymnasiet+t%C3%A6nkt+forfra.htm