Magasinet er inddelt i seks sektioner om nordiske værdier, nordiske læringsmiljøer, Norden set udefra, rum og arkitektur, debatten om Ny Nordisk Skole og om at skabe forandring.

Det er et omfattende og bredt favnende magasin på 84 A4-sider, når det printes ud. Alle artikler er valgt til at være korte. Ingen er på mere end fire sider! Der er mange billeder. Det er lige til at læse i S-toget på vej til arbejde eller i frokostpausen, hvis kollegerne ikke trækker. Det kan være fint, men dur den valgte form også til at sætte mere fundamentale og lystfyldte tanker i gang hos læseren? "Yes", det er spændende! Det er spørgsmålet.

Undervisningsministeren indleder magasinet: "Vi står på en smeltende isflage", skriver hun. Nuvel, det er ikke alle metaforer, der er lige velvalgte! Står man på en sådan - og er den lille nok - er en katastrofe nært forestående.  Får vi så gennem ministerens leder et tydeligt billede på katastrofen eller, i lidt mindre målestok, måske blot de udfordringer, den smeltende flage skaber? Ministeren nævner "lige muligheder", "dygtighed", "faglige og "sociale kompetencer", at "drenge hægtes af", og at vi har skabt et uddannelseshierarki, hvor gymnasier tilsyneladende er "finere" end erhvervsuddannelser. Løsningen er at genskabe det anvendelsesorienterede og det at kombinere teori med praksis som et fundament i vores uddannelsestænkning. Er det nyt? Er det nordisk?

Når man bevæger sig "fra" noget mod "nyt", anlægger man et historisk perspektiv. Det er derfor ikke uvæsentligt at spørge: Hvorfor og hvornår sprang vi egentlig over på den der isflage? Jørn Skovsgaard giver i sit bidrag måske en del af svaret, når han skriver om den "helt unødige kløft", der blev gravet "med rundkredspædagogik og lav faglighed på den ene side og demotiverende virkelighedsfjernt terperi på den anden side", men hvem skabte kløften?

Den Ny Nordiske Skole hviler på en forestilling om særligt udvalgte nordiske værdier, der igen skal være styrende for eksempelvis udviklingen af grundskolen. Roland Østerlund nævner ni værdisæt, blandt andet demokrati og medborgerskab, samtale og diskussion, hånd og ånd. De er alle (alt for) velvalgte, men i den valgte meget korte form kommer beskrivelsen af dem til at virke postulerende: "I Norden har vi også demokratiske ledelsesformer ...".  Har vi? Stadigvæk? Er det ikke netop det, regeringen er på vej væk fra? Lærere har kunnet læse i avisen, at en ledende politiker fra SF - Pernille Vigsø Bagge - ville give skoleledere "hånd- og halsret" over deres lærere.

Roland Østerlund indleder i øvrigt sit bidrag med et velkendt citat af K.E. Løgstrup, hvori begrebet  "tilværelsesoplysning" beskrives. Det er et dejligt citat, men det er sikkert også mere sandt, end det er tænkt, når Østerlund skriver, at Løgstrup "nød stor anerkendelse" - altså i datid.

Per Fibæk Laursen skriver om "hånd og ånd" og om pragmatisk pædagogik og arbejdsskolepædagogik. Han nævner amerikaneren John Dewey og tyskeren Georg Kerschensteiner som mulig inspiration. Spændende, men ikke særligt nyt og ej heller nordisk. Som et nyt element peger han på, at børnene i skolen skal "tilegne sig arbejdslivets værdier", og at det er noget andet end at tilegne sig "de kompetencer, arbejdsmarkedet efterspørger". Desværre levner det korte artikelformat ikke plads til uddybelse, det havde ellers været spændende læsning.

Ove Korsgaard vælger en debatterende, nærmest polemisk form i sit bidrag, hvor han tager udgangspunkt i Grundtvigs tanker om det nordiske. På den korte plads skriver han glimrende om Grundtvigs syn på abekatte og mennesker, og hvad der er forskellen mellem dem. Mennesket er et historisk væsen, der skaber sin historie ved poetisk at sammenholde fortid, nutid og fremtid, og ud fra denne sammenhæng skabes der en forestilling om dannelse. Korsgaard skriver om pædagogikken, at den skal genopdages som kunstart, hvis der skal udvikles en Ny Nordisk Skole i Grundtvigs billede. Skal magasingenren overholdes, er dette bidrag formodentlig det mest kritiske, der er plads til.

Mogens Niss skriver om matematik. Det virker ikke, som om der er meget, han skal af med i forbindelse med Ny Nordisk Skole. Det mest dramatiske i hans bidrag er nok henvisningen til en tidligere fællesnordisk komite for modernisering af matematikundervisningen. Et resultat af dette arbejde var oversættelsen af "Hej Matematik" fra svensk til dansk. Var det egentlig et godt matematiksystem? Rygterne om systemet siger nej. I Danmark fik vi dog senere en popgruppe med navnet, og det er da noget.

Der er mange flere artikler i det nye magasin, om udeskole og bevægelse, om digitalitet, om overgange mellem institutionstyper. Fælles for dem er - synes denne anmelder - at de fleste er for korte til at belyse de problematikker, de beskriver, sådan at man som læser får lyst til at lære mere.

Men ideerne om den ny nordiske skole lever altså stadigvæk. De lærere, der endnu ikke helt har forstået budskabet om den smeltende isflage, kan måske trøste sig med følgende: Står man på en isflage, og kan man svømme, er det næppe et problem, når flagen er smeltet, bare vandet er blevet varmt nok.