Socialt Udviklingscenter SUS har i samarbejde med Nordstjernen Film & TV oprettet hjemmesiden soeskendefokus.dk, der sætter fokus på, hvordan det opleves at være søskende til børn med handicap og fysisk eller psykisk sygdom.

Hjemmesiden byder blandt andet på filmklip og tekster, hvor søskende til børn med handicap eller sygdom fortæller om deres oplevelser. Der er også forældre, der fortæller, hvordan de oplever at have et handicappet barn i familien, og fagfolk skitserer, hvordan man bedst kan støtte familien og hjælpe de raske børn.

Så himmelsk anderledes

Hjemmesiden er blevet til på baggrund af filmen "Så himmelsk anderledes", der skildrer den 12-årige Rebecka og hendes lillebror Jonathan, som har en svær hjerneskade.

Rebecka kæmper med skolekammeraternes stirrende blikke, voksenverdenens medlidenhed og sine egne modstridende følelser. Som hun selv siger:

"Jeg elsker min lillebror, som han er, men samtidig hader jeg, at vores familie er så himmelsk anderledes".

Børnene udsender ofte signaler

Første skridt på vejen til at støtte søskende til handicappede børn er, at forældre, lærere og andre fagpersoner opdager og erkender, at barnet har behov for støtte.

Ifølge Vibe Neidhardt, talepædagog og leder af søskendeaktiviteter i Center for Autisme i Herlev, er der en række signaler, man kan være opmærksom på.

"Fra undersøgelser ved vi, at søskende kan få stresssymptomer og almindelige trivselsproblemer, som vi også kender fra andre områder. Det kan være, de får hovedpine, ondt i maven og har svært ved at koncentrere sig i skolen. Årsagerne kan være mange: At man tit skændes derhjemme, at de påtager sig et for stort ansvar, at forældrene er meget kede af det eller et så enkelt problem som at få ro og plads til at lave sine lektier", fortæller hun på hjemmesiden.

Søskende går måske deres egne veje

Mange søskende kan have en følelse af at blive overset, fordi de savner opmærksomhed. Resultatet er, at de prøver at finde sine egne veje.

"Det kan betyde, at de ikke tager kammerater med hjem eller ikke er særligt meget hjemme. Det kan også være, de overtager den adfærd, som den søskende har, fordi de har opdaget, at det giver opmærksomhed. Så prøver de, om det virker. Eller måske prøver de at gøre alt, som de tror, forældrene gerne vil have, de skal gøre, for på den måde at tiltrække sig deres opmærksomhed. Børnene tager ansvaret på sig", siger Vibe Neidhardt.

Når man er blevet opmærksom på signalerne, er næste skridt at tale med barnet om de svære følelser, der kan være forbundet med at have en søskende med handicap. Men man skal sørge for at tale om det uden at gøre problemerne større, lyder rådet.

Lærere kan tale med børnene om på søskenderelationen

Lærere og andre fagpersoner kan først og fremmest gøre en forskel for børnene ved at sætte fokus på søskenderelationen og tale med både børn og forældre om, hvordan det er at være bror eller søster i familien.

Man kan også enten henvise til eller selv tage initiativ til en søskendegruppe eller et søskendenetværk, hvor børnene kommer til at tale med nogenlunde jævnaldrende, der også har en søster eller bror med et handicap. I nogle tilfælde inddeles grupperne efter deres søskendes diagnoser.

Formålet med søskendegrupper er at give børn viden om deres søskendes handicap eller sygdom, at give dem redskaber til at håndtere svære situationer i hverdagen og at støtte og hjælpe dem til at forstå deres følelser.

Mange søskende til børn med handicap eller sygdom føler sig anderledes og alene. Forældre og kammerater har svært ved at forstå, hvordan de har det, så grupperne fungerer også som et frirum, hvor det handler om de raske børn og deres følelser - ikke om deres søskende, som typisk får og kræver meget opmærksomhed.