Uddannelsessystemet har problemer med de unge. De dropper ud, de zapper og deres adfærd og skoleliv vækker bekymring. Ifølge forfatterne gives der ingen løsninger, kun håbet om at tackle situationen fornuftigt ved konstant refleksion og diskussion over indhold, form, relevans og mål i den enkelte ungdomsuddannelse. Dette holdt op imod den samfundsmæssige virkelighed, nærhedsorienteringen og hverdagsbevidstheden hos de unge, der er i fuld gang med deres identitetsdannelse og bruger uddannelsesstederne som et forum for denne. Identiteten handler ikke om: 'Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra', men derimod om: 'Hvad kunne være bedre for mig, hvor vil jeg gerne hen?' Grundspørgsmålet er: 'Føles det rigtigt for mig, når jeg mærker efter i mig selv?' De unges selvorientering er styrende for deres valg, og de ønsker opmærksomhed, kontakt og forståelse i denne proces. Forfatterne, der kommer fra Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitetscenter, beskriver på baggrund af en udlægning af ungdomsbegrebet, unges læreprocesser og identitetsudvikling disse unge som elever i gymnasiet, på erhvervsskolerne, på erhvervsgrunduddannelsen og den hedengangne fri ungdomsuddannelse og på de videregående uddannelser. De påpeger, at det er sammenstødet mellem uddannelsernes selvforståelse og de unges identitetsdannelse, der opleves som institutionernes problemer med de unge. Selv lærerpraktikanters praktikophold i folkeskolen og de mulige sammenstød mellem tradition og nye veje kommenteres i dette lys. Identitetsarbejdet er omdrejningspunktet. De unge ses som rejsende, og vi præsenteres for to typer, nemlig turisten og vagabonden. De er billeder på det faktum, at den sociale arv har fået ny iklædning. Hvem har fået udrustningen til at kunne vælge bevidst og profitere af mangfoldigheden, og hvem driver rundt og springer på det næste tog, der tilfældigvis kommer forbi? Både vejledere og lærere må forholde sig til dette identitetsarbejde. Kravet er nye overvejelser over uddannelsernes indhold og udvikling, og forfatterne kommer med bud på dette som afslutning på bogen. De individuelle uddannelser, erhvervsskolernes reform 2000 og produktionsskolerne er kommet længst i dette arbejde, medens de almengymnasiale uddannelser står for tur. Bogens indhold er uomgængeligt stof for skole- og ungdomsvejledere, der arbejder med unges valgprocesser.