Bæredygtige ligkister, vaskepulverenzymer og svinefoder lavet af lokale svampe i stedet for sojabønner fløjet ind fra den anden side af Jordkloden.

Det er bare et udsnit af de emner, Ivan Pejl-Hansens elever kastede sig ud i i forbindelse med årets udgave af konkurrencen Unge Forskere.

Det ville være synd at sige, at læreren på forhånd var i stand til at svare på de selvvalgte problemformuleringer, medgiver han. Og så må han tage rollen som vejleder mere end underviser på sig.

“Det er både interessant og udfordrende at kaste sig ud i noget, man ikke ved hvor ender henne. Ofte vil de undersøge noget, hvor man ikke kan slå op i en bog og se, hvordan man gør. Og så må man jo sammen prøve at opfinde nogle forsøgsopstillinger. Det er enormt spændende - særligt når man nok også selv i bund og grund er lidt af et nysgerrigt legebarn”, siger han.

Ivan Pejl-Hansen er lærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Sammen med kollegaen Estrid Hein, der underviser på skolens gymnasieafdeling, løb han med prisen som Årets Lærer til Unge Forskere-finalen, der i denne uge løb af stablen i Forum i København.

I junior-delen af konkurrencen, der er for grundskolelever, stod Ivan Pejl-Hansens elever for hele 19 af projekterne i semifinalen hvoraf seks slap gennem nåleøjet til finalen.

Går væk fra pensum

Deltagelse i talentkonkurrencer som Unge Forskere har høj prioritet på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, fortæller Ivan Pejl-Hansen.

“Vi prioriterer at sætte tiden af til at kunne bryde skemaet lidt op for at kunne lave nogle ting, der er lidt anderledes. I perioden op til Unge Forskere går vi væk fra det kernefaglige pensum og arbejder med Unge Forskere som en konkurrence”, siger han.

Det betyder, at eleverne selv skal byde ind med emner, de gerne vil undersøge. De eneste krav er, at projekterne skal være problemorienterede og kunne undersøges med naturvidenskabelige metoder. 

Det betyder også, at han som lærer skal kunne spænde vidt i den periode.

"Nogle arbejder med spildevand, andre med bølgelængder på stråling og andre igen med stress. Der bliver ikke sat mange kernefaglige flueben. Nogle får trænet noget, andre noget andet, og det insisterer vi på at sætte tiden af til", siger han.

Lærer at planlægge og formidle

Læreren er ikke i tvivl om, at tiden er godt givet ud. Han oplever nemlig, at eleverne tilegner sig nogle færdigheder, de ikke kan opnå i den normale undervisning, når de får lov at at slippe for læringsmål og fordybe sig i et emne over en længere periode.

"De giver dem en ide om, hvad det kræver at planlægge og gennemføre den slags projekter. De bliver enormt gode til at kommunikere faglig viden til forskellige målgrupper. Man oplever ofte, at de er ekstremt velforberedte til den fællesfaglige eksamen", siger han og tilføjer:

"Og så giver det dem naturligvis også et indblik i, hvornår noget går fra at være et demonstrationsforsøg til en reel undersøgelse. De skal have styr på variabelkontrol, at opstille hypoteser og så videre. Og de lærer at tilpasse deres projekter efter den feedback de får efter de forskellige faser i konkurrencen”.

Eleverne opbygger netværk

Først og fremmest har Ivan Pejl-Hansen det mål, at eleverne skal have "en god oplevelse med at knokle med naturfag", som han siger.

"De skal opleve, at de selv kan tage fuldstændig styring over deres undervisning, både hvad angår stoffet, og hvor mange timer de lægger i det. Mine kollegaer og jeg vejleder", lyder det fra læreren.

På længere sigt er han ikke i tvivl om, at de ved at deltage i konkurrencen tilegner sig kompetencer, der vil komme dem til gode, uanset om de går i naturvidenskabelig retning senere i deres uddannelsesforløb eller ej.

"De træner at oparbejde netværk ved, at de tager kontakt til læringsmiljøer og virksomheder. Det håber jeg da, de får mod på at gøre igen i fremtiden".

I år var det 36. gang, der blev afholdt Unge Forskere. Konkurrencen arrangeres af Astra - det nationale naturfagscenter. Den samlede liste over årets vindere kan findes her.