Skolen har aldrig været mere styret. Sådan lød det samstemmigt i et dobbeltinterview med skolelederformand Claus Hjortdal og lærerformand Anders Bondo Christensen i fagbladet Folkeskolen sidste uge.

Argumentet var, at Christiansborg og kommunerne begge har fingrene længere nede i folkeskolens maskinrum end tidligere, og det betyder rammer om, hvordan den enkelte leder skal lede, og hvordan den enkelte lærer skal håndtere sin undervisning.

Skoleformænd: Vi er mere styret end nogensinde før

På Christiansborg har man indført en folkeskolereform, og i kommunerne byder man landspolitikerne op til dans ved at lægge obligatoriske projekter og mål oveni.

Det er udtryk for, at politikerne styrer skolen med metoder, man tidligere så i det private erhvervsliv, lyder det fra Simon Pihl Sørensen, der er socialdemokratisk byrådsmedlem og viceborgmester i Lyngby-Taarbæk.

"Vi er begyndt at styre skolen ud fra en micromanagement-tankegang, så vi ser meget mere topdown styring. Det har vi lånt fra det private, men det absurde er, at det private har forladt den tankegang for længe siden", siger han.

Drop bullshit-management

Styringsparadigmet har ifølge Simon Pihl Sørensen ført til, at kommunerne i al for høj grad interesserer sig for proces i stedet for slutmål.

Og derfor mener han, at mange kommuner har indført for mange mål, for meget dokumentation og for meget løbende opfølgning.

Kommuner driver skole uden om skolerne 

"Man kloger sig sindssygt meget på noget, man ikke har forstand på. Man bør droppe alt det her bullshit management og i stedet give medarbejderne rum og frihed", siger han og påpeger, at det er kommunalpolitikernes ansvar at sørge for, at forvaltningerne ikke egenhændigt sætter projekter i gang.

"Det er et stort problem, at kommunalbestyrelserne rundt om i landet har overladt ledelsen af skolerne til forvaltningen og til KL", lyder det fra Simon Pihl Sørensen.

Skal man helt droppe kommunale projekter, der er obligatoriske for alle kommunens skoler?

"Jeg er tilbøjelig til at sige ja, fordi det tager så uendelig meget tid, og udfordringerne på skolerne er så forskellige. Selv i en kommune med en forholdsvis homogen demografi, kan der være enorm forskel. Derfor tror jeg, at det er langt sundere og bedre, hvis tingene gror nedefra".

Kommunerne lægger egne mål oven i de obligatoriske 

Nogle projekter er pinagtige

Sammen med tre andre kommuner havde Lyngby-Taarbæk købt første fase af Visible Learning af det engelske firma Challenging Learning. Men da projektet sidste efterår skulle ind i fase 2, sagde kommunen nej tak. Dengang kaldte Simon Pihl Sørensen projektet for "sekterisk, nærmest fascistoidt og helt udansk".

Kommune vil ikke fortsætte Synlig Læring-projekt: 'Sekterisk' 

I dag mener han, at nogle projekter er "pinagtigt" dårlige.

"Det er helt grotekst, at man konstant oversætter noget fra fundamentalt anderledes skolesystemer, og så tager man det ind i den danske skole, som var det hyldevarer. Og har man oplevet nogle af de undervisere, som kommer ud, så ved man, at de nogle gange er direkte pinagtige. Nogle gange kan de hverken tale dansk eller engelsk", siger han.

Kommunerne lægger egne mål oven i de obligatoriske

Tilliden til skolen skal tilbage

At der ikke lyder ikke kategorisk stop til obligatoriske projekter, er ifølge Simon Pihl Sørensen, fordi der kan være helt generelle problemer, som er mere eller mindre ens for alle skoler.

"Det kan være nogle større rammer for børn med autisme, omsorgssvigtede børn eller god matematik", siger han.

Skoleleder- og lærerformændene var i sidste uge enige om, at styringskæden skal vendes om, så skolerne får langt mere frirum til at vælge den vej, de ønsker. Det støtter Simon Pihl Sørensen.

Forsker: Kommunerne er blevet mere aktive 

"Vi skal være fra mistilliden og one-size-fits-all. Min erfaring er, at man hver femte år kommunalt ruller noget nyt udover skolen. I stedet skal man sige, at ude på Virum Skole, der er jeres udfordringer lidt anderledes, end de er på Lundtofte Skole. Og så kan vi lære af hinanden, hvis det giver mening". 

Undersøgelse: Skolerne drukner i projekter