Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse - uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) - er i dag en proces, som begynder, når eleven går i 8. klasse. Alle elever i udskolingen er omfattet af UPV, der blandt andet skal sikre, at elever, der er ikke-uddannelsesparate i 8. klasse, modtager en målrettet vejlednings- og skoleindsats med henblik på, at de kan blive uddannelsesparate frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.

Det afspejler, som mange andre politiske tiltag, et hæderligt, velmenende og fornuftigt formål. Selvfølgelig skal alle elever have hjælp og vejledning. Men hvis man dykker lidt ned i indholdet, er der grund til bekymring. For UPV foretages ud fra elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger. Især de personlige og sociale forudsætninger springer i øjnene. Hvad er personlige og sociale forudsætninger hos en elev i ottende klasse for at tage en ungdomsuddannelse? Og hvordan vurderer man dem, tænker du måske? Det tænker vi også.

Elevens personlige forudsætninger bliver vurderet inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. Og de sociale forudsætninger bliver vurderet inden for tre: Samarbejdsevne, respekt og tolerance.

Hvordan måler og vurderer man Emilies personlighed, når den stadig er under udvikling? Jo, det har en række firmaer, projekter og kommuner givet os et indblik i, eksempelvis med projektet "udvikling i livsfærdigheder" (UiL), som med et spørgeskema måler elevernes livsfærdigheder og indplacerer dem på en skala i kategorier som empati og robusthed. Det er med andre ord en personlighedstest.

Personlighedstest er normalt noget, som voksne møder, fx i forbindelse med et ansættelsesforløb, og det er noget ganske andet end at få vurderet sit faglige standpunkt. Gad vide, om det kan bidrage til usikkerhed blandt børn og unge at få deres egenskaber og karaktertræk målt og vejet på den måde? Det forstår man i så fald.

Vi blev i slutningen af 2018 enige med vores politiske kolleger om at nedsætte en ekspertgruppe, som skal vurdere rammerne for fremtidens UPV, og herunder også vægtningen mellem de faglige, praksisfaglige, sociale og personlige færdigheder. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om at luge ud i de dimensioner, der indgår i vurderingerne.  Vi ønskede i Liberal Alliance - og ønsker stadig - helt at fjerne personlige og sociale forudsætninger fra UPV.

For så længe der er fastholdt en personlig og social dimension i UPV, vil firmaer og konsulenter så sikkert som amen i kirken ønske at hjælpe kommuner og skoler med at måle, teste og veje netop det. Vi mener ikke, det er skolens opgave at befamle elevernes personlighed og sociale anlæg. For mens skolen skal samarbejde med forældrene om elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder, udvikler man sig ikke alsidigt ved at få målt sin empati eller tolerance. Det gør man så udmærket gennem menneskeligt samvær og nærvær, lejrskoler og skoleteater og fritidsinteresser helt uden at hive målebåndet frem.

Skolen skal arbejde med elevens karakterdannelse og alsidige udvikling, og det er godt. Men det er ikke godt, hvis det formaliseres og indgår i bedømmelse af eleven. Modsat eksempelvis karakterdannelse, der primært handler om adfærd, bevæger en personlighedstest sig jo ind i kernen af et menneske, og det er en kerne, der ikke primært udvikles i skolen.