Enhedsskolen er i opløsning. Kun 16 år efter, at de sidste rester af den delte skole, »udvidet« og »grundkursus«, blev afskaffet, bliver de ældste elever på flere og flere skoler delt op efter nye kriterier. De vælger sig ind på forskellige linjer, men i stedet for at få et designfag om eftermiddagen eller ekstra fysiktimer som valgfag ud over den almindelige skolegang skifter eleverne til helt nye klasser på fuld tid, alt efter om de tænder på håndværk eller naturvidenskab.

Lærer Søren Busch fra Lykkebo Skole i Valby fortæller i Underviseres tema om den delte skole om, hvordan han i simpel afmagt opfandt en ny deling af eleverne. Men når hans skoleleder er med på ideen, og skolelederne på naboskolerne overtager den, og skolefolk fra hele Danmark flokkes om Søren Busch på en konference for at tage ideen med hjem til deres egen skole, så bliver det lysende klart, at der ikke er tale om en enkelt lærers afmægtighed. I Esbjerg er det ligefrem tanken, at de højt begavede teenagere fra hele Sydvestjylland skal gå på en særlig Da Vinci-linje. Den model er Undervisningsministeriet lige nu ved at kigge nærmere på, men indtil videre ser det ud til, at man også i ministeriet accepterer de nye delinger trods folkeskolelovens ord om den udelte skole og om, at det skal tilstræbes at bevare klassen samlet gennem hele skoleforløbet.

Så afmagten ligger ikke hos den enkelte lærer. Den ligger ikke engang hos den enkelte skoleleder. Reelt er det selve folkeskolen, der har spillet fallit. Det passer som fod i hose til en ideologi om frit valg. Men det er med store omkostninger for samfundet og for alle de børn, som ville have profiteret af enhedsskolen. For al forskning viser, at de børn, som har lidt svært ved tingene, bliver styrket af at gå i klasse med nogle, der er lidt længere fremme. Og de kvikke og velstimulerede børns skoleresultater lider ikke synderligt under at gå i klasse med en blandet flok af mere almindeligt dødelige.

Men måske endnu mere alvorlig er afmagten i sig selv. At lærere og skoleledere står i en situation, hvor de må tage så drastiske midler i brug, hvis de ikke skal miste en stor flok elever til private elite-, lille- og efterskoler og en anden flok til demotivation, pjækkeri og nul uddannelse. Enhedsskolen lever og har bevist sit værd i Finland. Her vurderer eksperter, at det i høj grad er undervisningsassistenterne - den ekstra hånd til det socialpædagogiske element i undervisningen - der gør forskellen. Der er også masser af muligheder for undervisning på mindre hold med udgangspunkt i den klasse, som er enhedsskolens kerne. Det er til dels et spørgsmål om resurser, men det er også et spørgsmål om holdninger. |