Skoleleder fyret efter "alvorlig personalesag"

Efter kun 14 måneder som skoleleder på Stenlille Skole er Kenneth Smith blevet politianmeldt og fyret. Det skriver Sjællandske Nyheder. Sorø Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der er tale om en "alvorlig personalesag". Der venter fortsat et retsligt efterspil i sagen. Viceskoleleder Jacob Plambeck er konstitueret som skoleleder, indtil en ny skoleleder er fundet. Sorø Kommune forventer at have en ny skoleleder på plads den 1. november.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

sn.dk: Skoleleder politianmeldt og fyret efter »alvorlig personalesag«