Skoleledernes holdninger skal høres.

Det gik formand for skolelederne Claus Hjortdal til valg på, og han er ikke bange for at gå forrest. Han var manden, der sagde, at håndtryk kan trumfe knus, når lærere trøster elever. Da folkeskolen.dk interviewede ham i forbindelse med formandsvalget i 2018 sagde han:

"Jeg synes, det er uprofessionelt, hvis man vil give knus. Det gode danske håndtryk, det har man aldrig taget skade af".

Forklaringen er ligetil for en mand, der i dag fylder 60 år, som i seks år arbejdede som lærer i Thy med musik og biologi som linjefag. Og derefter gennem 15 år har samlet erfaringer som skoleleder på tre skoler i det nordjyske.

"Hvis et barn har oplevet, at mor og far nærmest har revet hovedet af hinanden, inden det kommer i skole, og læreren siger: 'Du ser så ked ud af det, du får lige et knus', så gør du ondt værre. Hvis man giver et knus, skal man også bruge tid på at sætte sig ned og spørge barnet: 'Hvad er der sket? Kan jeg gøre noget?' Giver man bare et knus, er man simpelthen ikke professionel".

Læs hele portrætartiklen fra 2018 her:  »Jeg er ikke en, andre skal bestemme over«

Optimisten

Claus Hjortdal forsøger ellers at dæmpe den kritiske tone, når han snakker om skolen. For han synes virkelig, at folkeskolen har brug for at blive talt op. Han er ikke i tvivl om, at skolen, i de år han har været formand for skolelederne, er blevet bedre, og han siger det tit højt.

Men rosende ord kan også give bagslag. Det har Claus Hjortdal flere gange fået at føle. I debatspor på både Twitter, Facebook og folkeskolen.dk har lærere blandt andet kaldt ham manipulerende, et blålys og beskyldt ham for kun at se verden, som han selv vil. Mest i starten, da reformen og arbejdstidsloven var ny. Mindre i dag, hvor han i højere grad står frem og siger, at der mangler resurser til at implementere skolereformen, og han offentligt efterlyser en arbejdstidsaftale til lærerne.

Claus Hjortdal selv synes, at reaktionerne har været "fair nok".

"Men noget af debatten har været grov. Jeg ved godt, at man har ytringsfrihed, men jeg synes, at man som lærer hele tiden skal være forbillede for sine elever i, hvordan man debatterer - og der synes jeg nok, jeg har prøvet situationer, som ikke var rare", lød det fra ham i 2018.

Konkurrencemennesket

Claus Hjortdal løber, og han vil helst komme først. Han kan godt lide at sætte sig mål, og han mener også, at mål er godt for skolen. Men med skolereformen har målstyring taget overhånd, siger han.

"Lærerne har ret i, at der har været for meget styring efter bogen", lød det fra ham for to år siden.

Lærere har beskyldt ham for at være ukritisk over for skolereformen. Men det mener han ikke holder:

"Vi har været kritiske over for manglen på resurser fra begyndelsen. Pengene fulgte jo ligesom ikke med. Men det har nok ikke været så tydeligt, fordi der har været så meget andet mudder på linjerne".

Alder gør klogere. Claus Hjortdal erkender, at han er blevet mere kritisk over for reform og arbejdstidslov som årene er gået.

"Vi skifter jo alle holdning. Når man indfører noget så stort, så bearbejder man det. Folkeskolens styrke er, at vi bevæger os med små skridt, og så modellerer vi hele tiden. Nu har vi været igennem noget og fået flyttet nogle ting. Der er eksempelvis blødt op på Fælles Mål, for det var ikke en dansk tradition. Det var over kanten. Og sådan vil man modellere hele tiden".

I morgen torsdag den 20. februar fylder han 60 år.