Henning Bach Christensen afløser Anne Vang i spidsen for foreningen af bl.a. skoledirektører og skolechefer, BKF.

Ny formand for børne- og kulturcheferne

Direktør i Rudersdal Kommune Henning Bach Christensen, 58, er valgt til ny formand for Børne- og Kulturchefforeningen (BKF).

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Henning Bach Christensen har værer direktør i Rudersdal Kommune siden 2007.

"Børne- og Kulturchefforeningen holder fast i at drøfte kvalitet, ledelse og god praksis med dem, som vil dette. Og så har foreningen som chefforening en helt central rolle i at holde fast i, at det, der er godt for børn, unge og kultur, også findes på tværs af ministerier, sektorer og de sædvanlige løsninger. Sammen med dygtige kolleger og samarbejdspartnere glæder jeg mig til at fortsætte arbejdet med foreningens faglige og kollegiale rolle", siger han i en pressemeddelelse.

Anne Vang Rasmussen, Ballerup, genopstillede ikke, da hun har barselsorlov. I en pressemeddelelse takker bestyrelsen hende for at sætte BKF's mærkesager på dagsordenen, ikke mindst mht. hvordan man sikrer fællesskaber for alle børn og unge. 

Det har resulteret i et netop udgivet debatoplæg: Deltagelse i fællesskaber for alle børn og unge. 

Læs mere

Deltagelse i fællesskaber for alle børn ogunge (bkchefer.dk)