Der er opmærksomhed på bæredygtighed i forhold til klimaet for at sikre, at også kommende generationer har en klode, som er forsvarlig at leve på og med. Klimaet er blevet overophedet og slår nu tilbage i form af vandstigninger, temperaturforhøjelser med mere med naturkatastrofer til følge. Vi har som mennesker udpint naturen mod dens principper. Vi har forsøgt at udvinde det maksimale af naturen for egen og økonomisk vindings skyld – og nu slår naturen tilbage som en boomerang.

Klimaet kan ses som ydre bæredygtighed, men der er også indre bæredygtighed, hvor vi desværre ser lignende tendenser. Mod menneskets natur arbejder vi sådan at stress, angst og depression er blevet folkesygdomme. KRIFA, som står bag denne udgivelse, viser det med deres lederundersøgelse fra foråret 2022: 53 procent har de seneste to uger i meget høj grad, høj grad eller nogen grad følt sig stressede, 37 procent sover for lidt og 40 procent har ikke tid til pauser. 52 procent prioriterer ikke stilhed og refleksion til møder.

Fakta:

Naturlig ledelse - På vej mod et menneskeligt arbejdsliv

180 kroner

184 sider

Forlaget God arbejdslyst

Denne bog sætter fokus på den indre bæredygtighed med løbende udgangspunkt i omtalte undersøgelse. Hovedpointerne er, at det for eksempel som arbejdsgiver ikke længere handler om at få mest og det bedste ud af menneskers ressourcer – et klassisk levn fra industrisamfundets tankegang om profitmaksimering – men at få det bedste ind i mennesker. Det handler ikke om at købe og udnytte menneskers arbejdskraft, men om faktisk at efterlade mennesker og medarbejdere med mere energi end man tager.

Der er i den grad brug for dette perspektivskifte, og alene med det formål for øje hilses denne bog velkommen. Enhver organisation bør tænke sine processer og procedurer igennem og stille sig det selvkritiske spørgsmål: Efterlader vi medarbejderne med mere energi, end vi tager fra og køber af dem?

Bogen handler om regenerativ samt bære- og væredygtig ledelse - eller naturlig ledelse som det kaldes som begreb i denne bog. Det vil sige en ledelse, der agerer med udpræget hensyn til menneskets naturlige principper, hvor alt som i naturen foregår i cyklusser. Hvor man ikke hele tiden kan køre derudad med 110 kilometer i timen, for pause, stilhed, fordybelse og restitution er lige så vigtige ingredienser som handling, effektivitet og gang-i-den.

Det er en ledelse, der også tager vare på, at det grænseløse arbejde ikke bliver til det grænseløse privatliv, som der fremhæves i bogen: ”Fordi vi er blevet så digitale og fleksible, så er der rigtig meget af privatlivet, der kan rykke ind i vores arbejdsliv – være et forstyrrende element”. Det samme gælder jo ved hjemmearbejde, hvor man også lige kan klare noget privat. Man kan ligeledes være ”lidt hjemme, lidt på job”, og det kan måske, modsat de gode intentioner, være startskuddet til nye ubalancer, for hvornår er man hvad?

Bogen er struktureret ud fra en overordnet model om regenerativ ledelse i organisationer, hvilket konkret tager form i bogen via kapitler om organisationskultur, energi, relation og refleksion. Indholdet er en blanding af formidlede resultater fra føromtalte undersøgelse, interviews og artikler fra eksterne eksperter inden for området, blandt andet Imran Rashid, Bastian Overgaard, Frans Ørsted Andersen og Laura Storm.

I læsningen kan denne blanding godt i starten virke lidt forvirrende. Det bliver dog bedre, jo længere man når ind i bogen. Det er godt i kort form af få pointer fra faglige kapaciteter, der bidrager med hver deres vinkel ind i et fælles felt. Bastian Overgaards tilgang kan fremhæves som eksempel. Hans pointe er, at der tales mere, end der sam-tales og lyttes. Det er brugbart i en på mange måder overfyldt tid. At bruge stilhed og pauser på en bevidst og didaktiseret måde kan være med til at øge deltagelsesmulighederne, den psykologiske tryghed og skabe bedre møder samt løsninger.

Bogens udstyr er flot med farver, lækkert papir og ikke mindst mange flotte naturbilleder. Der er gjort meget ud af designet, hvor der løbende på visuel vis bringes resultater fra undersøgelsen. På en underfundig måde og modsat intentionen bliver bogens bestræbelser indholdsmæssigt og designmæssigt dog også lidt overgjorte og kommer derfor sine steder til paradoksalt at være et eksempel på det ”overfyldte”, ”fragmenterede” og ”ikke fredsfyldte” rum, som bogen ellers advokerer for. Kunsten er det enkle.

Dette skal dog ikke skygge for bogens meget vigtige budskaber, så jeg håber, at du som læser herfra vil gå ud i verden og med det samme vil forsøge at give mere energi, end du tager. Og stille samme krav til din arbejdsplads.