Jan Henriksen (til højre) med lærerkredsformand Mads Alnor, da de to sidste sommer indgik en fælles forståelse om Middelfart-lærernes arbejdstid.
Foto: Middelfart Kommune
Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen fritstillet i Middelfart
På et hasteindkaldt møde har økonomiudvalget i Middelfart Kommune besluttet at fritstille børn- og ungedirektør Jan Henriksen, da man ikke længere har 'den fornødne tillid' til ham. Jan Henriksen har siden 2016 været formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kommunaldirektør Steen Vinderslev oplyser i en pressemeddelelse, at Jan Henriksen er fritaget for at arbejde foreløbig, ind til byrådet har taget endelig stilling til vilkårene for samarbejdets ophør.
Hverken Steen Vinderslev eller borgmester Johannes Lundsfryd (S) vil over for Fyens Stiftstidende uddybe årsagerne til, at Middelfart Kommune har mistet tilliden til børne- og ungedirektøren gennem fem år.
Formand for kommunens lærere i Vends Herreds Lærerkreds Mads Jørgensen Alnor har heller ikke nogen kommentarer til personalesagen.
Skoleledere må gerne blande sig i debatten
Jan Henriksen kom for nylig i modvind, da han til mediet Skoleliv kaldte det "uklogt", hvis skoleledere deltager i den offentlige debat om for eksempel skolereformen, og han opfordrede lederne til at se på, hvem der udbetaler deres løn. Han beklagede efterfølgende og understregede, at det ikke var hans hensigt at komme med trusler:
"Ytringsfriheden er en grundlæggende værdi i vores samfund. En åben og lyttende dialog om vores folkeskole er til fælles bedste - ikke mindst børnene".
Børne- og kulturcheferne skal have ny formand
Læs mere
Pressemeddelelse fra Middelfart Kommune