Anmeldelse

God grundbog til genkommet linjefag

Liniefaget specialpædagogik er tilbage på læreruddannelsen og der udkommer fagbøger til det igen. Denne bog kommer langt rundt i fagets relevante temaer med en stribe dygtige forfattere.

Offentliggjort

Fakta

Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv - tæt på et levet skoleliv

Redaktører: Else Skibsted og Merete Munkholm

380 kroner

304 sider

Akademisk forlag

Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv bygger på en relationel forståelse af vanskeligheder i skolen: Det er ikke det enkelte barn, der er problemet, men individet er i samspil med omverdenen. Hvis man har fokus på individet, og ikke fællesskabet, kan det være en barriere mod inkluderende tiltag. Og bogen handler netop om inklusion. Udgangspunktet er desuden, at der skal skabes bro mellem praksisfeltet og den teoretiske del. 

Til hvert kapitel er en indledning, der fortæller i hovedtræk, hvad ærindet er. Dernæst følger artiklerne en forholdsvis vanlig akademisk kurs med et teoretisk fundament indenfor emnet, og praksis vendes i forhold til teorien. Nogle gange med cases, opsummering, studiespørgsmål og en litteraturliste. 

Der er fem hovedtemaer i bogen: Først behandles det historiske rids, aktuelle bevægelser og inklusion som ideologi. Fra en mere individorienteret tilgang, hvor det var barnet der var problemet til et mere inkluderende perspektiv, efter Salamanca-erklæringen, hvor man mere kigger på alles deltagelsesmuligheder og inklusion. 

Næste tema er hvordan vi kan forstå elevernes deltagelses- og læringsforudsætninger. Når barnet har problemadfærd, søger det at kommunikere noget, og den situerede specialpædagogik belyser børns ulige deltagelsesmuligheder. Børn er optaget af relationen til de voksne, og læreren med specialpædagogiske kompetencer må derfor være nysgerrig. De eksekutive funktioner hos børn og unge beskrives, og endvidere de narrativer personalet kan have om børn i udsatte positioner.

Tredje tema er skabelsen af  læringsfællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle, uanset forudsætninger. Det at have værdige positioner i skolens faglige fællesskaber, især for børn med diagnoser, introduceres. Narrativerne kan have betydning for positionerne. Endvidere behandles skolefravær som noget, hvor vi som lærere må udvikle en fællesskabende didaktik. 

Tema fire er de differentierede didaktiske tiltag til en klasse, man skal udvikle som lærer - tiltag som fremmer elevernes sociale og faglige deltagelsesmuligheder. Det kan være drama og æstetiske læreprocesser, der kan gøre dette. Teknologi som into words, app writer med flere, kan være en indgang for elever med skriftsprogsvanskeligheder. Som personale kan vi bruge en afstemt pædagogik, som en forudsætning for inklusion. 

Sidste tema er at kunne indgå som lærer i mange samarbejder om inklusion. Vi skal kunne samarbejde om specialpædagogiske indsatser, professionel vejledning og benytte os af co-teaching. Det tværprofessionelle samarbejde beskrives, som en samskabende proces med skolens øvrige personale.

Sammenfattende så er det, der virker godt i bogen praksiseksemplerne, hvor en elev eller en situation beskrives i forhold til teorien. Jeg tænker ikke, at en uddannet lærer vil sætte sig ned og læse bogen fra ende til anden. Der er den for akademisk i sin opbygning og for direkte skrevet som grundbog til et linjefag. Spørgsmålene til refleksion er også møntet på studerende og ikke praktikere. Men det er en udmærket bog til studerende der arbejder med specialpædagogik og inklusion. Der kommer nok en række fagbøger til faget specialpædagogik fortløbende, men en bog decideret til lærere i specialklasser kunne være på sin plads, da det stadig er et stort område - trods inklusion i almenområdet. 

Jeg tænker dog, at interesserede lærere kan læse med, at tage enkelte artikler ud og gennemlæse efter interesse. Jeg synes personligt det var forfriskende at læse noget om dramapædagogik og teknologi til elever i sproglige udfordringer, da der var nyt at hente for mig der.