Fakta:

Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen

Redaktører: Ole Løw & Else Skibsted

400 kroner

328 sider

Akademisk forlag

Læreren som udforsker af skolens praksis. Sådan er overskriften på første kapitel i Pædagogisk psykologi og det kapitel vil alle lærerstuderende have stor glæde af at læse og diskutere, før de skal i praktik. Det vil også være meningsfuldt at gentage denne læsning og samtale, når praktikken er gennemført, for det er et fremragende indblik i skolens praksis i en 6. klasse.

Halfdan Rasmussen skrev i 1949 om pædagogisk psykologi i teksten At lære er at ville. Her står der: ”At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum” Han beskriver i fire strofer, hvordan man motiveres til læring og hvordan man socialiseres i ethvert læringsforløb. Forskere og undervisere skriver længere, mere udførligt og (lad det være sagt) mere forskningsbaseret, om den pædagogiske psykologi i denne bog. Her har de to redaktører Else Skibisted og Ole Løw, som er gode, rutinerede kræfter samlet en forfattergruppe, der består af (og alle nævnes her, for de er garanter for, at denne bog er værd at bruge i undervisningen og efteruddannelsen i læreruddannelse): Inger Glavind Bro, Svend Brinkmann, Hilde Larsen Damgaard, Liv Gjems, Liv Mette Guldbrandsen, Janne Hedegaard Hansen, Helle Rabøl Hansen, Susan Hart, Lotte Hedegaard-Sørensen, Charlotte Højholt, Carsten René Jørgensen, Noemi Katznelson, Jacob Klitmøller, Merete Munkholm, Jørn Nielsen, Mette Pless, Arne Poulsen, Christina Holm Poulsen og Dion Sommer.

De har alle en erfaringsbaseret og forskningsinformeret tilgang til studiet af lærerarbejdet. Bogen er skrevet med et blik rettet mod den seneste reform at læreruddannelsen, og der er således, som der står i forordet, lagt vægt på ”et styrket vidensgrundlag og systematisk anvendelse af praksisnær forskning i undervisningen på læreruddannelsen.”

Bogen har fire hovedoverskrifter: Lærer – og elevperspektiver på livet i skolen, Udvikling, socialisering og identitet, Læring, interaktion og kommunikation og Samarbejde, fællesskaber og inklusion.

I forordet gøres der fint og kort rede for, hvad man kan forvente at læse i de respektive kapitler, men over– og underskrifterne til de enkelte kapitler i bogens indholdsfortegnelse giver også et godt billede af, hvad der kan læses om. Som læser (og som lærerstuderende, der ikke har tænkt at læse sig gennem alle kapitler) har man her en fin guide i forhold til, hvorvidt man skal læse her eller om man skal søge i det udførlige stikordsregister bag i bogen.

Alle kapitler er opbygget således, at der indledes med en kort manchet, hvor kapitlets indhold beskrives. Så følger den teoretiske redegørelse delt op i mindre afsnit, og så afsluttes med et ”Invitation til drøftelse i par eller grupper”. Alle kapitler har tre-fire titler angivet som forslag til uddybende læsning. Den helt lange litteraturliste finder man bag i bogen.

Bogen giver den lærerstuderende viden om og indsigt i, hvorledes læring, motivation og socialisering hænger sammen. Det er klassikerne Wenger, Vygotskij, Lave, Piaget, Rousseau og Bruner. Det er også Bachtin, Bateson, Dewey, Giddens og Honneth.

Og så er bogen skrevet, så man læser med glæde for at blive klogere.

Helt som hos Halfdan Rasmussen får man måske samlet sit eget lille læreruddannelses-verdensrum en smule: ”At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum.”