Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen frygter, at det politiske ønske om at styrke læreruddannelsernes lokale særpræg ikke bliver en del af bekendtgørelsen til læreruddannelsen.
Iben Gad
Lærerstuderendes Landskreds: Bekendtgørelse skal leve op til politiske løfter om lokalt særpræg
Nævn de lokale læreruddannelsers særpræg i bekendtgørelsen til læreruddannelsen, ellers risikerer politikerne at løbe fra løftet om mindre detailstyring og frihed til at tone de enkelte læreruddannelsessteder, advarer Lærerstuderendes Landskreds i høringssvar.
I dag udløber fristen for
høringssvar til den bekendtgørelse, der skal få den nye læreruddannelse på vingerne
efter sommerferien.
Der er især et sted, hvor udkastet halter, mener forperson for Lærerstuderendes Landskreds (LL) Anneline Larsen.
Hun peger på, at politikerne
under forhandlingerne gjorde meget i forhold til at sikre rammerne for lokale toninger
på læreruddannelserne, men det kan man ikke læse af det nuværende udkast til en ny bekendtgørelse.
”Vi er utilfredse med, at det
ikke bliver nævnt i udkastet til bekendtgørelsen. Vi mener ikke, at det er i tråd
med aftalen, hvis de enkelte uddannelsessteder ikke nævnes i bekendtgørelsen,
når de nævnes adskillige steder i aftaleteksten”, siger Anneline Larsen.
”Vi har haft stort fokus på toningen af de enkelte
læreruddannelser. Det har stor
betydning, at man som studerende er en del af et sted, som har en stærk kultur,
nogle traditioner og et stærkt pædagogisk miljø, som på en eller anden måde adskiller
sig fra de andre læreruddannelser”.
Læreruddannelsesstedernes toning bør præciseres
I høringssvaret peger
Lærerstuderendes Landskreds på, at der i aftale teksten om den ny
læreruddannelse står; ”Der skal være mindre detailstyring og mere frihed til
lokale toninger i overensstemmelse med kultur og tradition på det enkelte
uddannelsessted”.
Der nævnes også, at ”det
enkelte uddannelsessted skal kunne tage initiativ til lokale toninger og
profillinjer”.
Men den toning er ikke at finde i udkastet til bekendtgørelsen.
Derfor
foreslår LL, at det i bekendtgørelsen præciseres, at studieordningen
skal beskrive, hvordan de enkelte læreruddannelsessteder under institutionen
adskiller sig i forhold til eksempelvis kultur, traditioner, lokale toninger og
profillinjer, pædagogisk miljø samt samarbejde med lokalsamfundet, herunder
praktikskoler.
”Det er en vigtig, at vi skelner mellem de enkelte læreruddannelser og
ikke kun ser professionshøjskolen samlet set. Et eksempel er læreruddannelserne
i Odense og i Jelling, som på mange måder er vidt forskellige, selvom de begge
er en del af professionshøjskolen UCL".
"Her er det vigtigt, at man som
institution forholder sig til, hvad distinktionen er mellem
læreruddannelsesstederne, og hvordan får man dem til at blive så gode som
mulige, set i forhold til det lokalmiljø, de indgår i og den historie de
udspringer af”, siger Anneline Larsen.
I høringssvaret peger LL på, at det er vigtigt, at lokale ledere og undervisere tæt på de studerede og lokalområdet oplever at få mere at skulle have sagt i den nye læreruddannelse.
"Der var blandt forligspartierne en forståelse for, at det ikke
var tilstrækkeligt at overlade dette til professionshøjskoleinstitutionen, men
at der var brug for politiske greb for at sikre den decentrale beslutningskraft
og skabe rum for lokale særpræg og toninger mellem uddannelsesstederne", står der i høringssvaret.
Studerende: Særpræg bør være del af studieordningen
Mette Munk Skytt er lærerstuderende i Jelling. Hun valgte uddannelsen, fordi den er placeret
i en mindre by.
”Når man går i Jelling, som er et mindre sted, så kender man
hinanden. Det gælder både undervisere og medstuderende både på lærer og pædagoguddannelse”,
siger Mette Munk Skytt.
”Når man kommer herud og mærker stedet til åbent hus
for eksempel, kan man mærke, at det er et sted med traditioner og det stadig har
den gamle seminarieånd. Det er ikke koldt og hvidt at se på”.
”Jeg ville være et sted, hvor jeg kan være en del af
lokalsamfundet. Jeg vil mærke og udvikle min lærergerning. Vi har historie lige
baghaven med Jellingstenen, og jeg er historielærer. Jeg har også natur og
teknik, og vi har skov lige ved siden af”.
”Vi er i en tid, hvor de studerende
vælger storbyen. Der er mange, der siger, hvorfor læser du i Jelling, der sker
ikke noget? Det er ikke storby, men det kan så meget andet. Hvis man slår op i
studieordningen, så er der nogle ting, der er specifikke for Jelling og nogle
ting, der er vigtig i Odense. Det er vigtigt, man kan se det”.