”Jeg er meget, meget glad. Det er meget tæt på at være præcist det, vi har ønsket af politikerne”.

Sådan lyder reaktionen på dagens aftale om en ny læreruddannelse fra de lærerstuderendes forperson Caroline Holdflod Nørgaard.

Hun har selv siddet i den udviklingsgruppe, som regeringen havde bedt om at komme med anbefalinger til en ny læreruddannelse. Når hun læser aftalen, er den politiske aftale tæt på en kopi af den lange række af anbefalinger, gruppen afleverede tilbage i november.

Med den nye aftale får de studerende blandt andet en tredjedel mere praktik, og modsat nu kan de studerende fremover se frem til at skulle i praktik hvert af uddannelsens fire år.

Og det er da også styrkelsen af praktikken, som de lærerstuderendes forperson ser som det største fremskridt ved den nye læreruddannelse.

”Vi får mere og bedre praktik, som ovenikøbet bliver finansieret. Det har altid stået øverst på vores ønskeliste. Så dér tager vi et kæmpe kvantespring imod sætning til de tre seneste læreruddannelser, der ikke har været finansieret”, siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Helt afgørende, at vi er blevet lyttet til

Ifølge de lærerstuderendes forperson er det helt afgørende, at de studerende for første gang har spillet en så afgørende rolle i udformningen af deres egen uddannelse.

”Det kommer til at gøre en afgørende forskel for, at det bliver en succes. Der er blevet lyttet meget til de lærerstuderendes perspektiv og oplevelser. Det er virkelig afspejlet i aftaleteksten, og det er vi meget stolte af”, siger hun og fortæller om en opringning, hun fik fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, da udviklingsgruppen skulle til at påbegynde deres arbejde.

”De sagde til mig, at de vidste godt, at vi bare er studerende, og at vi ikke har de samme resurser som KL og Danmarks Lærerforening. Så vi skulle selvfølgelig nok få alle mails, men det var fair nok, hvis vi ikke kunne inddrages i det hele. Så blev jeg meget stædig, og sagde: ’Vi vil være med i det hele’. Og det har vi været. Der er ikke ét komma i den aftale, vi ikke har forholdt os til, og hvis ikke politikerne har givet os ret, så er det i hvert fald ikke fordi, de har været i tvivl om, hvad vi har ment”, siger hun og peger på nogle af de forbedringer, hun ser i den nye uddannelse.

”Denne her læreruddannelse kommer forhåbentlig til at interessere sig mere for os som mennesker og som kommende lærere. Vi får et nyt livsoplysende fag, der forholder sig til, hvordan vi skal udvikle os som kommende lærere. Vi genindfører pædagogik som fag, får et formål for læreruddannelsen og fjerner videns-, færdigheds- og kompetencemålene. Samtidig kommer vi af med modulerne, så vi sikrer mere progression. Og som noget nyt får vi ret til studiefaglige samtaler med vores undervisere”.

”Så der bliver taget rigtigt mange greb, der sikrer, at læreruddannelsen ikke bare må være et sted, hvor man kommer og går 12 timer om ugen, men at det er et sted, hvor vi sætter aftryk på hinanden og lærergerningen”, siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Blev ikke til 200 mio. ekstra til uddannelsen

Selvom hun er meget tilfreds med den politiske aftale, ærgrer det hende, at der fremover bliver 125 millioner ekstra til læreruddannelsen i stedet for 200 millioner, som parterne i udviklingsgruppen ellers havde peget på, at der var behov for.

”De 200 millioner var det, vi samlet i udviklingsgruppen havde regnet på, at vores anbefalinger til professionshøjskolerne ville koste. Det er ikke alt i detaljer fra vores anbefalinger, der er med i aftalen, og sådan skal det heller ikke være. Men det er klart, at vi gerne ville have haft endnu mere vejledning, undervisningstid og flere muligheder for at lave undervisning på andre måder som fx lejrskoleagtige aktiviteter”, siger hun.

Ifølge aftalen svarer de 125 ekstra millioner kroner til, at de studerende kan se frem til to til fire timers mere undervisning, vejledning og feedback om ugen.

Dermed vil der stadig være et stykke op til de ugentlige 21 undervisningstimer, som længe har været de lærerstuderendes ønske.

”Derfor er det også helt afgørende, at vi med denne her aftale tager nogle greb til at styrke de frivillige initiativer på læreruddannelsesstederne, som samlet kan gøre, at det bliver et fuldtidsstudie”.

Ikke meget om uddannelsesskoler

Sammen med de øvrige parter i udviklingsgruppen – Danmarks Lærerforening, Danske Professionshøjskoler og KL – havde de lærerstuderende anbefalet, at nogle folkeskoler - såkaldte uddannelsesskoler - fremover skulle arbejde ekstra tæt sammen med den lokale læreruddannelse om at uddanne fremtidens lærere.

I aftalen står der imidlertid ikke meget konkret i forhold til en mulig udsigt til, at nogle folkeskoler skal gøres til såkaldte uddannelsesskoler.

”Det tænker jeg er fornuftigt, fordi den del skal stadig udfoldes, men det giver samtidig anledning til bekymring. For det duer ikke, hvis det kun er på nogle smarte og fancy skoler, som måske ovenikøbet både har råd og overskud til det, at der kører nogle udviklingsprojekter. Vi skal have alle praktikskolerne med, og måske også nogle flere. Og så vil der så være nogle skoler, der skal arbejde ekstra meget forskning og udvikling”.

”Og så kunne vi godt have ønsket os, at der var større forpligtigelser om, at kommunerne skal uddanne uddannelseslærere. Vi kommer fremadrettet til at være optaget af, at vi skal have en retssikkerhed for, at alle praktikskoler har et ordentligt niveau. Vi så meget gerne, at ligesom på sygeplejerskeuddannelsen har fik ret til en uddannet uddannelseslærer”.

Trods sin store begejstring med dagens aftale understreger hun, at den nye læreruddannelse ikke i sig selv vil løse alle problemerne med at skaffe nok lærere i folkeskolen.

”Jeg forventer ikke, at vi nu fra dag til den anden får et gigantisk boom af lærerstuderende, og at man får reddet lærermanglen i folkeskolen. Men det en ny læreruddannelse er et meget, meget vigtigt skridt på vejen”.