Lærernes Pension inviterer til 16 årlige medlemsmøder for overenskomstansatte over 58 år. I sidste uge var der medlemsmøde i Odense.

Tre timers pensionsskole: 
Her er dine rettigheder

Pensionstyper, seniorpræmier, retten til nedsat arbejdstid og udbetaling af pension var nogle af emnerne, som de  fynske lærere blev klogere på under et medlemsmøde i Lærernes Pension i Odense i sidste uge.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du arbejder efter folkepensionsalderen – uanset om du modtager folkepension eller ej - er der en skattefri seniorpræmie at hente på 46.868 kroner, hvis du arbejder minimum 1.560 timer det første år efter pensionsalderen. Andet år efter pensionsalderen giver det samme antal timer en skattefri seniorpræmie på 27.898 kroner. 

Arbejder du kun 1.555 timer, får du ingenting i seniorpræmie, så det er vigtigt at have styr på timerne. 

Netop seniorpræmierne var noget af det, 120 seniorer blev klogere på, da Lærernes Pension i sidste uge havde inviteret til medlemsmøde i Odense.

Lokationen var konferencestedet Alfred & Kamilla på Odense Havn, og i løbet af de tre timers pensionsskole kom de to repræsentanter fra Lærernes Pension vidt omkring. 

Her blev talt om alt fra folkepensionens opbygning, de forskellige pensionstyper hos Lærernes Pension til tidlig tilbagetrækning, forsikringer, arv, testamente, fremtidsfuldmagter, efterløn og udbetaling af pension. 

Derudover blev det slået fast med syvtommersøm, at lærere, når de fylder 60 år, har ret til at få nedsat deres arbejdstid med op til 175 timer årligt mod tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsret. 

”Det kan arbejdsgiveren ikke sige nej til – det er en ret, I har”, lød det på mødet.

Kommende seniormøder

20. marts – Roslev
9. april – Aalborg
17. september - København
3. oktober – Aalborg
29. oktober – Aarhus
30. oktober - Aarhus
6. november – Odense
13. november – Hillerød
27. november – Vejle

Medlemsmøder i hele landet 

Lærernes Pension inviterer årligt til 16 møder for medlemmer over 58 år rundt i landet. I onsdags var der seniormøde i Aabenraa, og i sidste uge i Odense, hvor folkeskolen.dk/lærersenior deltog.

”Pension er en stor beslutning, for det handler både om arbejdssituation, boligsituation, livsstil og meget mere, så det er vigtigt, at vi får informeret vores medlemmer om de forskellige valgmuligheder og rettigheder”, siger Morten Jensen, medlemschef hos Lærernes Pension. 

På mødet i Odense deltog primært folkeskolelærere, men også friskolelærere, selvstændige, konsulenter med videre. 

Udskyd ikke folkepensionen 

Spørgelysten på mødet var stor. Spørgsmålene gik på alt fra muligheder for at indbetale til aldersopsparing det år, man går på pension, til skatteregler på de forskellige pensioner, over regler for at arbejde, når man er på efterløn samt eventuel udskydelse af sin folkepension. 

”Vi råder altid til, at man skal få udbetalt sin folkepension – og ikke udskyde den”, svarede Morten Jensen. 

Hvor egen arbejdsindkomst eller arbejdsindtægt fra ægtefælle eller samlever ikke længere modregnes i folkepensionen, og aldersopsparing heller ikke modregnes, sker der modregning for både ATP, ratepension og den løbende livsvarige alderspension.

Din folkepensionsalder

Fødselstidspunkt Folkepensionsalder
Født før 195465
Født efter 1/1 195465,5
Født efter 1/7 195466
Født efter 1/1 195566,5
Født efter 1/7 195567
Født efter 1/1 196368
Født efter 1/1 196769

Har man øvrige indtægter fra for eksempel aktieudbytte, udlejning af sommerhus eller anden form for bolig, sker der også en modregning, hvis de øvrige samlede indtægter overstiger 93.400 kroner for enlige og 187.100 kroner for gifte og samlevende. 

Det lange lys på pensionen 

Henning Traun, lærer på Ullerup Bæk Skolen i Fredericia.

Henning Traun var en af deltagerne på mødet i Odense. Han er 61 år, bor i Odense og arbejder 30 timer om ugen som lærer i udskolingen på Ullerup Bæk Skolen i Fredericia. 

Endnu har han ikke besluttet, hvornår han går på pension. 

93-gruppen

Den såkaldte 93-gruppe er DLF-medlemmer, der i 1993, hvor folkeskolen overgik fra staten til kommunerne, var ansat som  timelærere, faste vikarer, vakancevikarer, årsvikarer eller ikke-tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere, der tidligere havde været ansat i en stilling med ret til tjenestemandspension. Timelærere og vakancevikarer havde før 1993 ret til tjenestemandspension, selvom de ikke var tjenestemænd, og årsvikarer havde et tilsagn om, at hvis de senere fik en tjenestemandsstilling, ville deres anciennitet fra tiden som vikar tælle med i pensionsberegningen. Ved kommunaliseringen i 1993 blev de alle sammen overenskomstansat og fik en pensionskonto i Lærernes Pension, hvis indestående bare ikke voksede sig stort nok til at give dem den pension, de ville have fået som tjenestemænd. Ved overenskomsten i 2005 fik de for sidste gang et plaster på såret i form af en forhøjelse af arbejdsgiverens pensionsindbetaling til 19,8 procent. 

”Jeg er her på medlemsmødet for at få det lange lys på, høre om muligheder, og lige nu er jeg i tvivl, om min aldersopsparing skal sættes op. Jeg er også lidt i tvivl om dødsfaldspensionen”, fortalte Henning Traun. 

Han er fra den såkaldte 93-gruppe, og selvom han derfor har en højere procentsats på sin arbejdsgiverindbetalte pension på 19,8 procent i stedet for 17,3, så er han ikke tilfreds med sin pension. 

”I forhold til tjenestemandsgruppen fik vi i 93-gruppen en væsentlig forringelse i vores pension”, lød det fra Henning Traun. 

De forskellige muligheder 

Birgit Sørensen, faglig konsulent i Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.

En anden af deltagerne var Birgit Sørensen. Hun fylder 65 år til april, bor i Odense og arbejder fuldtid som faglig konsulent i Lærerkredsen Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Nyborg.

”Jeg deltager både af private grunde og arbejdsmæssige grunde”, fortalte Birgit Sørensen. 

”Min pensionsalder nærmer sig, og selvom jeg har efterløn, kan jeg ikke leve af det. Så jeg er her for at se forskellige muligheder, se om jeg har forstået tingene rigtigt. Både i forhold til min egen pension og til vores medlemmer, når de kommer ind i kredsen og gerne vil have kigget på deres pension, så kan jeg hjælpe”, fortsatte hun. 

Heller ikke Birgit Sørensen er afklaret med, hvornår hun vil gå på pension. 

”Jeg kan gå på pension som 67-årig, men hvis jeg er ved godt helbred, fortsætter jeg nok med at arbejde”, sagde hun.

Regler for udbetaling 

Reglerne for folkepensionsalderen og dermed retten til folkepension er noget Folketinget beslutter. 

Hvornår man som overenskomstansat lærer kan få udbetalt sin pension fra Lærernes Pension afhænger til gengæld af, hvornår man er optaget som medlem i Lærernes Pension. 

Alle dem, der er optaget før 1. maj 2007, kan få udbetalt pension, når de fylder 60 år. Er man optaget mellem den 1. maj 2007 og 31. december 2017, kan der ske udbetaling fem år før pensionsalderen. Er man optaget fra 1. januar 2018 og frem, kan pensionen udbetales tre år før folkepensionsalderen. 

Sådan får man sine pensioner

På medlemsmødet fik de 120 deltagere også en grundig indføring i, hvad de skal gøre for at få udbetalt både ATP, folkepension og pension fra Lærernes Pension. 

”Folkepensionen kommer ikke af sig selv, den skal I søge via Borger.dk. ATP skriver til gengæld til jer et par måneder før pensionsalderen, og hvis I ikke udskyder den, så kommer den helt automatisk”, lød det. 

Når man vil have sat gang i pensionsudbetalingerne fra Lærernes Pension, skal man ind på pensionsselskabets hjemmeside og vælge, hvornår man vil have pengene udbetalt, hvad man vil have udbetalt mv. 

”Alt foregår elektronisk, men man kan først foretage sine valg tre måneder før, man har ret til sin pension. Er I i tvivl om noget, så ringer I bare. Jeres kolleger ringer typisk flere gange, inden de vælger”, fortalte Morten Jensen. 

Frem til udbetalingen går i gang, kan man ændre alt det, man vil. Efter udbetalingen er startet, er der ingen vej tilbage, og de valgte udbetalinger kan ikke ændres, blev der fortalt på mødet.

Tips og overraskende nyhed 

På medlemsmødet gav de to repræsentanter fra Lærernes Pension også flere tips til hjemmesider og apps, der er nyttige at bruge, når man nærmer sig pensionsalderen eller bare gerne vil vide mere om sin pension. 

På pensionsinfo.dk kan man få et samlet overblik over alle pensioner og forsikringer. På app’en ”En tryg fremtid” fra Lærernes Pension kan man få et overblik over sin pension og forsikringer og også tage temperaturen på sin trivsel. 

Derudover fik deltagerne den lidt overraskende nyhed, at pengene på deres aldersopsparing  p.t. ikke altid tilfalder deres efterladte, hvis de selv afgår ved døden. 

”For alle nye medlemmer af Lærernes Pension har vi fået det ændret her pr. 1. januar 2024, og vi forsøger at få det ændret for alle andre pr. 1. januar 2025. For lige nu tilfalder udestående beløb på aldersopsparingen ikke ens efterladte, men kollektivet – alle de andre lærere i Lærernes Pension. Og det vil vi meget gerne have ændret”, lød det fra Morten Jensen.

Ledsagere er velkomne

Alle medlemsmøder i Lærernes Pension starter klokken 16.30 og varer cirka tre timer. Derefter er der middag. 

Man er velkommen til at tage sin ægtefælle eller en anden ledsager med – uagtet om de har pension hos Lærernes Pension eller ej. 

Udover de fysiske medlemsmøder afholder pensionsselskabet også løbende seniormøder online.