Første gang nogen nævnte en mulig økonomisk hjælp fra pensionsselskabet var til et møde med banken syv måneder efter Nete Johannsens sygemelding, men på det tidspunkt blev oplysningen blot en af mange ting, hun noterede ned på en blok og aldrig fik gjort noget ved.

Så det var først fire måneder senere, da en gammel højskole- og seminarieveninde tilfældigvis ringede for at sludre, at det gik op for hende, at der rent faktisk var hjælp at hente hos Lærernes Pension, når man er sygemeldt som lærer – uden løn. 

”Jeg blev sygemeldt i juli 2022, men det var først den dag i juni 2023, da min veninde havde fortalt mig om muligheden, at jeg kontaktede Lærernes Pension”.

”Samme dag gik jeg ind på hjemmesiden og fandt ansøgningsblanketten. En uge efter havde de godkendt min ansøgning om midlertidig pension”, fortæller 55-årige Nete Johannsen, der i 15 år frem til den 1. marts 2022 var lærer i modtagelsesklassen på Dalumskolen i Odense.

78.000 kroner i gennemsnit

Som folkeskolelærer er ens pension i Lærernes Pension tredelt. En stor del går til aldersopsparing, derudover er man forsikret i tilfælde af både sygdom og død. 

Bliver man syg og får sygedagpenge – og altså ingen løn fra en arbejdsgiver, kan man få midlertidig pension. 

Beløbet svinger alt efter, hvor stor ens opsparing er hos Lærernes Pension, og hvor meget man indbetaler i pensionsbidrag, men i gennemsnit får medlemmer hos Lærernes Pension udbetalt 78.000 kroner årligt i midlertidig pension ved sygdom. 

Har man børn, bliver der indbetalt halvdelen af beløbet til hvert barn under 21 år – oveni det beløb, man selv får. Både ens egen og børnepensionen beskattes som lønindkomst.

Da den midlertidige pension er en forsikringsdækning, har den ingen indflydelse på ens pensionsdepot. Og imens man får midlertidig pension, sørger Lærernes Pension for at hæve pensionsopsparingen med det, man som lærer normalt har fået indbetalt fra sin arbejdsgiver.

Gjorde en kæmpe forskel

For Nete Johannsen var den midlertidige pension fra Lærernes Pension helt afgørende. Hun bor alene i eget rækkehus i Odense og har faste udgifter på 13.000 kroner om måneden – før mad og benzin. 

Sygedagpengene gav hende i gennemsnit 14.000 kroner udbetalt om måneden. 

”Så jeg brugte af min opsparing, men den var ved at slippe op, så jeg begyndte at indstille mig på at sælge huset”, fortæller Nete Johannsen. 

Hun fik bevilget et årligt beløb på 74.651 kroner før skat i midlertidig pension – med tilbagevirkende kraft fra den 1. november 2022. Efter skat betød det 3.800 kroner udbetalt om måneden.

”Det gør jo en kæmpe forskel, om man har 1.000 kroner eller 4.800 kroner om måneden til mad, benzin og uforudsete udgifter”, pointerer hun. 

Svært at være i dårligere vilkår

I dag er Nete Johannsen på den anden side af en sygemelding, som hun selv troede ville være kortvarig, men som endte med at vare to år og tre måneder. 

Hendes farvel til Dalumskolen i marts 2022 var selvvalgt. De første mange år på skolen havde hun undervist i både modtagelsesklassen og i almendelen, men de seneste år havde hun kun timer i modtagelsesklassen. 

”Jeg var på samme tid både udkørt og havde lyst til et job, hvor jeg kunne bruge flere af mine kompetencer”.

”Jeg var glad for undervisningen og klasselærerarbejdet i modtagelsesklassen. Det kræver stor kreativitet og omstillingsevne, og det er fedt at samarbejde med kolleger om optimale løsninger for elever med forskellige sprog, kulturer og erfaringer, men jeg havde svært ved at acceptere nedprioriteringen af området, som betød dårligere vilkår for undervisningen”, fortæller Nete Johannsen. 

”Det er svært at være i, når man ved, hvordan man ellers kunne have hjulpet de unge mennesker godt på vej i trivsel, uddannelse og integration. Derudover manglede jeg nogle af de opgaver, hvor jeg tanker op. Jeg kan være helt høj efter tre timers studie og forberedelse til dansk i overbygningen”, fortsætter hun. 

Kunne ikke håndtere kompleksitet

Planen var to-tre måneders pause uden job, hvor hun ville leve af sin opsparing og bruge en coach at sparre med i forhold til andre jobmuligheder. Pausen blev dog kortvarig, for hun blev fristet af et job på Ferritslev Friskole, hvor de manglede en lærer primært til dansk i 9. klasse frem til sommerferien. 

Det job fik Nete Johannsen ikke, til gengæld ringede de og spurgte, om hun ville tage en 6. klasse som dansk- og klasselærer. Og det takkede hun ja til. 

”Der overhørte jeg fuldstændig fornemmelsen af, at jeg havde brug fra en pause”, konstaterer hun. 

I løbet af de fire måneders vikariat oplever Nete Johannsen i stigende grad symptomer på stress og belastning af nervesystemet.

”Hvor jeg normalt har været rigtig god til at træde ind i kaos og skabe ro og fokus, kunne jeg slet ikke overskue større fællesdage eller sammenhænge, hvor jeg ikke havde det primære overblik. Mit hoved kunne pludselig ikke håndtere kompleksitet”, fortæller hun. 

Brød grædende sammen

Midt i juli 2022 melder hun sig ledig som lærer, og da hun er til samtale hos en coach i a-kassen, krakelerer facaden. 

”Det var ikke muligt at holde på facaden og samtidig se på mig selv, mine ønsker og kompetencer. Jeg brød grædende sammen til mødet. De par dage med timers orientering på pc og samtalen gav mig hovedpine, og det var tydeligt, at jeg ikke kunne koncentrere mig om dokumenter, samtale eller noget komplekst i ret mange minutter”.

Få dage efter får Nete Johannsen en sygemelding fra lægen med ”mistanke om stress, depression, tilpasningsreaktion og sorgreaktion”. 

Ud over arbejdsbelastningen havde Nete Johannsen i december 2021 mistet sin lillebror efter to års kræftsygdom. Fire år tidligere var hendes mor også død af kræft. 

Brug for større kendskab 

Hos Lærernes Pension ærgrer medlemschef Morten Jensen sig over, at medlemmer som Nete Johannsen ikke er klar over, hvilke forsikringsdækninger de har i forhold til sygdom. 

”Det er nedslående tal, hvor mange af vores medlemmer der ikke ved, at de har en forsikringsdækning, som de kan gøre brug af, hvis de bliver syge. Vores seneste medlemsundersøgelse fra 2023 viste, at halvdelen ikke er klar over, at de har en forsikringsordning, som kan hjælpe dem, hvis de bliver syge”, fortæller Morten Jensen. 

”Endnu færre ved, at vi faktisk også hjælper ved forebyggelse af blandt andet stress, og her kunne Nete Johannsen nok også have fået hjælp. Det er superærgerligt, og vi arbejder derfor hele tiden på at brede kendskabet ud”, siger han. 

Lærernes Pension har en informationspligt, så i det øjeblik, der ikke længere sker indbetaling til pension fra en arbejdsgiver, for eksempel fordi en lærer er fratrådt på grund af sygdom eller andet, sender Lærernes Pension et brev til medlemmet. 

”Problemet er, hvis man så ikke får læst brevet, og det kan være svært, hvis man er sygemeldt med stress eller depression. Derfor har vi også en forældelsesfrist på de her ordninger på tre år, så der er en større mulighed for, at man får de penge, man er berettiget til”, forklarer Morten Jensen. 

For at øge kendskabet sender Lærernes Pension nyhedsbreve ud til alle medlemmer, de holder infomøder, samarbejder med lærerkredsene rundt i landet og deltager gerne blandt andet på kurser for tillidsrepræsentanter. 

”Det er ude i det nære – hos tillidsrepræsentant og den lokale kreds, at de gerne skal være klædt på, så de kan sige til medlemmerne: vidste du i øvrigt, at du er forsikret ved sygdom”, siger Morten Jensen. 

De ekstra penge gav tryghed

For Nete Johannsen var det i hvert fald helt afgørende, at hun fik pengene fra den midlertidige pension. Både i forhold til at kunne beholde sit hus, men også i forhold til generel økonomisk tryghed og stabilitet. 

”Pengene fra Lærernes Pension gav mig lidt ro. Når man er sygemeldt i længere tid, er man usikker på, hvad der skal ske. Hele fundamentet ryster, og alt ens overskud er væk, men den midlertidige pension gav mig et mere sikkert fundament at stå på”, fortæller Nete Johannsen.

Efter et langvarigt forløb med blandt andet samtaler hos psykoterapeut, psykolog, besøg hos kinesiolog, deltagelse i traumeorienteret yoga og månedlige samtaler med rådgiver på jobcentret begyndte hun i maj 2023 i ”optrænende praktik med et raskmeldingsperspektiv.”

"Jeg havde stadig ikke forstået, at jeg ikke lige med et knips kunne blive rask til at søge et fuldtidsjob, men lægen ordinerede optrænende praktik, fordi kroppen stille og roligt skal komme tilbage”, siger Nete Johannsen.

Den første måned er praktikken tre timer tre dage om ugen i en vuggestue.

”Det kunne jeg slet ikke klare”, fortæller hun. 

Fra august 2023 til september 2024 er Nete Johannsen i praktik hos TDC i Odense. I logistikcentret, hvor hun arbejder med at renovere brugte modemmer, kabler og strømforsyninger til genbrug. 

”Det var meget mere konkret og overskueligt for mig. Igen tre timer tre dage om ugen, og efter fire uger vurderede jobkonsulenten, min mentor og jeg, at jeg kunne øge tiden. Sådan fortsatte vi med at øge i timetal og senere i kompleksiteten og antallet af opgaver. Til sidst var jeg på fuld tid”, fortæller hun. 

Efter hver forhøjelse har Nete Johannsen døjet med voldsom hovedpine og ikke haft overskud til andet end arbejde, men efter 14 dage er det gået bedre. 

En forstuvet hjerne

Den 1. oktober sidste år blev hun raskmeldt, men ikke til et lærerjob, da hun fortsat ikke er i stand til at arbejde under højt støjniveau, har svært ved at koncentrere sig om komplekse opgaver og ikke kan have 25 bolde i luften på en gang. 

”Så længe min forstuvede hjerne fungerer, som den gør, så kan jeg ikke arbejde som lærer”, konstaterer Nete Johannsen. 

Efter raskmeldingen tog hun et truckcertifikat, så hun havde større muligheder for at få et lagerjob, men fra den 1. december har hun arbejdet som serviceassistent på psykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital. 

I en fast fuldtidsstilling, hvor hun gør rent, transporterer patienter og anretter mad til patienter. 

”Det går godt – også med skiftende vagter”. 

På sigt håber hun at kunne arbejde som lærer igen. 

”Jeg kan rigtig godt lide at undervise, at være klasselærer og at have med børn og unge at gøre, men jeg kan ikke blive lærer, før jeg får øjne i nakken igen”, siger hun.