Regeringen med Finansminister Kristian Jensen i spidsen har i dag præsenteret årets økonomiaftale med kommunerne.

Regeringen og KL er klar til at slække på kravet om fuld kompetencedækning

Regeringen og KL har her til eftermiddag præsenteret årets økonomiaftale for kommunerne. Og her er de blevet enige om, at der skal justeres på kravet om, at alle elever skal undervises af lærere med kompetence i deres fag.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dagens aftale er den årlige aftale mellem den siddende regering og KL, der bestemmer, hvor mange penge regeringen næste år sender ud til kommunerne.

Udover at aftalen fastlægger beløbets størrelse bruger regeringen og KL hvert år aftalen til at blive enige om indsatser på det kommunale område, og denne gang bliver folkeskolen nævnt flere gange.

I forlængelse af folkeskolereformen blev den daværende regering og KL i 2013 enige om at afsætte 1 milliard til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger.

Målsætningen var, at 95 procent af alle timer i 2020 skal varetages af en lærer med kompetence til det fag, de står og underviser i.

Ifølge aftalen er kompetencedækningen i indeværende skoleår nået op på 86,7 procent, hvilket er en stigning på 7,1 procentpoint siden skoleåret 2012/2013.

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer

I dagens aftale fremgår det, at regeringen og KL er blevet enige om at slække på kravet. I aftalen står nemlig, at kommunerne ikke nødvendigvis behøver at sikre, at den erklærede målsætning på 95 procent nås.

"Regeringen og KL er enige om, at der bør ses på behovet for at justere målsætningen om fuld kompetencedækning i 2020 set i lyset af de krav, som målsætningen stiller til kompetenceudviklingsindsatsen på skolerne og den lokale fagfordeling", står der i dagens aftale.

"Regeringen vil derfor drøfte en mulig justering af kompetencedækningsmålsætningen med forligspartierne og partnerskabet for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen", lyder det endvidere i aftalen.

Evaluering af inklusionsindsatsen er på vej

Parterne sætter også fokus på inklusionsindsatsen i folkeskolen. Af aftalen fremgår det, at de to parter vil gå i dialog om, hvordan læringskonsulenterne og følgeforskningen i højere grad kan understøtte kommunernes og skolernes arbejde med inklusion.

Og så fremgår det, at der senest til næste år skal igangsættes en evaluering af inklusionsindsatsen "med henblik på, at parterne kan gøre status i 2020/21".

Lolland i bund på kompetencedækning: "Lærerne har haft elendige vilkår"

Dataetiske principper for skolers brug af data

Aftalen har også fokus på it i skolen. Her proklamerer regeringen og KL, at de i fællesskab i løbet af juni vil præsentere "et sæt dataetiske principper for brugen af børn og unges data på de enkelte folkeskoler".

Og så fremgår det også, at parterne vil indføre en mere sikker ID- og loginløsning, der kan supplere det nuværende UNI-login.

Årets økonomiaftaler løfter ifølge Finansministeriets pressemeddelelse den kommunale serviceramme for næste år med 1,7 mia. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd til børn, ældre og folkeskolen.

Tilføjet 8/06 kl. 8:50

Større fokus på skolens nølgetal 

Med aftalen giver regeringen og kommunerne også hinanden håndslag på, at der skal skabes endnu mere gennemsigtighed om skolernes nøgletal, så det bliver lettere at følge med i elevfraværet, karakterne i bundne prøvefag og kompetencedækning i skolens planlagte timer.

Det glæder undervisningsminister Merete Riisager.

"Jeg vil gerne fremhæve, at vi får større åbenhed om skolernes nøgletal. Forældrene får med de her tal på hånden bedre muligheder for at gå til skoleledelsen eller bestyrelsen med deres spørgsmål og bekymringer. Det vil styrke den demokratiske samtale, og det er et element i aftalen, jeg er glad for", siger ministeren i en pressemeddelelse.

Merete Riisager ærgrer sig dog over, at parterne ikke kunne blive enige om at nedbringe antallet af vikartimer i folkeskolen.

"Jeg havde gerne set, at KL havde givet håndslag på at få nedbragt andelen af vikartimer med denne aftale. Skiftende rammer giver udfordringer for både elever og forældre, så derfor vil jeg se på, hvordan vi kan bringe antallet af vikartimer ned," siger hun i samme pressemeddelelse.